Det siger klienterne
Succes med hypnoseterapi mod angst og fobier
Traumatisk oplevelse i scanner
Afkræftet og stærkt forkvalmet havde min klient været udsat for en alarmknap som ikke virkede imens han lå i en scanner, hvor ingen opdagede hans råb om hjælp. Efterfølgende fik han panikanfald og havde svært ved at gennemføre de op til en time lange scanninger, hvor han skulle ligge helt fastspændt og nogle gange med en stor maske over hovedet.
Her er hvad han skriver:
PTSD ramt med angst for at køre bil
Klienten havde fået paranoid angst for at køre bil efter at have været udsendt til krigsområder og havde i mange år kommet udmattet hjem efter køreture. Han skriver i en anmeldelse på Facebook:
“Min angst for at køre i bil er ikke længere relevant. Det kan ikke beskrives hvor skønt , det nu er at køre bil. Thara er en meget behagelig og kompetent terapeut, som hurtigt og let leder en hen til der, hvor problemet kan løses fra.” Bubby.
8 årig med tandlægeskræk
En dreng på 8 år skulle igennem 4 års tandregulering. Han synes bestemt ikke tandlægebesøgene var rare. Og der var mange af dem. I perioder hver uge. Han kom sammen med sin far og en lille drage fra Japan. Jeg gav drengen en tusch og en tavle i hånden. Jeg havde forklaret lidt om kroppens alarmsystem. Så tog det ellers fart. Han tegnede og fortalte om sine meget klaustrofobiske oplevelser hos tandlægen. Det var følelsen af at være fanget og fastlåst og at der skete en hel masse som ikke var så rart. Han brugte en spil-verden til at forklare sig ud fra.
Den greb jeg. Vi brugte både spilverdenen og dragen. Han gennemlevede både flugten og kampen i sin meget livlige fantasi – kun med små guidninger fra mig – og endte med at sende tandlægerne ud til stjernerne, hvor de købte ind og spiste stjernemad. Tandlægerne var sådan set ikke fjender. Det var bare oplevelsen der var ubehagelig. Det var nok den mest fantasifulde session jeg nogensinde har haft, men meningsfuld, da han gennemlevede en hel cyklus i nervesystemet og regulerede ned.
Det ændrede i hvert fald drengens oplevelse af tandlægebesøgene fremover.
Klaustrofobi
“Jeg kom igennem begge scanninger i dag, så tak for hjælpen! Jeg kunne nogenlunde slappe af og oplevede ikke optræk til panik – kunne kontrollere tankerne og flytte fokus. Seancen i går var rigtig god og hjælpsom.”
14-årig med Nåleskræk
Denne pige, som før hypnoseterapien har oplevet at blive bange, ængstelig og begynde at græde hver gang hun skulle stikkes, klarer det nu uden de store problemer. Hun fortæller: “Jeg græd lidt da de fortalte om bivirkningerne ved vaccinen, men så kiggede jeg bare væk og så var det lige pludselig ovre.” Bagefter reflekterer hun så fint, at “faren bare var inde i mit hoved”. Hun er sikker på, at hun klarer den næste vaccine bedre, for nu er det denne gode oplevelse hun husker.
Angst for bier og hvepse
Marias søn på 14 år panikkede hver gang der var bier og hvepse i nærheden og havde dage, hvor han slet ikke kunne være uden for. Hun skriver: “Det har været det helt rigtig for os at gå til dig med det du tilbyder. Vi synes det går meget bedre. Han formår at holde hovedet koldt og reagerer langt mere hensigtsmæssigt. Det ser ud til at sessionerne hos dig har hjulpet ham rigtig meget. Tusind tank for hjælpen, som har været stor for L.
Venlig hilsen Maria.”
Angst for kanyler
En ung mand, som hvert halve år skal i en 6 timers lang behandling med drop, havde efter en uheldig oplevelse fået angst for kanyler og bekymringer fyldte i ugerne op til behandlingen 80% af hans tankevirksomhed:
Hans mor skriver:
“Jeg skal hilse fra (søn) og fortælle, at der var rigtig god effekt af hypnosen hos dig. Der var ingen problemer med at få lagt drop. Han valgte alligevel at gøre brug af vejrtrækningsteknikken. Han skal vaccineres på søndag og der er ingen problematiske tanker i forhold til det. Det er bare så dejligt.”
Bange for at gå til lægen
“Jeg fik angstanfald hver gang jeg sad i venteværelset. Nogle gange bare ved tanken om at gå til lægen. Hypnosen hjalp. Det er meget befriende. Tak skal du have.”
Emetofobi – angst for opkast
“Jeg var angst for at kaste op. Så angst at jeg havde op til 10 angstanfald om dagen. Jeg lukkede mig inde på værelset når min lillebror var syg. At køre bus var slemt og fester heller ikke godt. Ved hvert eneste signal fra min mave, blev jeg bange for at kaste op.
Takket være det jeg lærte hos dig, kan jeg styre angsten. Jeg får næsten aldrig anfald nu.”
Araknofobi
“Jeg kunne slet ikke have de kryb. En gang var der en edderkop i soveværelset, da jeg var alene hjemme. Jeg måtte vække naboen. Der var mange pinlige episoder med de edderkopper og mig. Efter hypnosen scanner jeg ikke længere hver eneste rum, hver gang jeg går derind. Jeg kan selv bære dem ud ved at fange dem i en kop. Nu tør jeg også tage til Australien igen. Så du ringer bare hvis jeg skal fjerne flere edderkopper for dig Thara .”
Regnormefobi
“Når det regnede kunne jeg ikke gå ned af en havegang uden at gå mere eller mindre i panik pga. regnormene. Meget af havearbejdet måtte min mand gøre. Nu har jeg været ude for at dele stauder og jeg havde endda en regnorm i hænderne. Noget må du jo have gjort med det hypnose :).”
OCD, traume og usikkerhed
En 20 årig kvinde, som ellers er velfungerende, var efter en bestemt oplevelse, blevet usikker på sig selv i en sådan grad, at hun var hæmmet i at komme videre med sit liv. Hun havde desuden udviklet OCD symptomer efter en traumatisk oplevelse.
Et par uger efter endt behandling skriver hun:
“Hej Thara. Jeg ville bare lige takke dig mange gange for hjælpen. Efter vores samtale blev jeg virkelig målbevidst, og jeg fik endelig afsluttet det forhold, der ikke var godt for mig. OCD symptomerne mærker jeg stort set ikke noget til mere. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg er et langt bedre sted nu og har fået det virkelig godt på den anden side!! Så tusind tak :)”
Klaustrofobi
Jeg har lidt af klaustrofobi i over 50 år, men det er væk efter 2 behandlinger. Nu er jeg ikke længere bange for at skulle scannes, køre i elevator eller gå på toiletter alene. Jeg er endda også blevet modigere på andre områder og har svømmet på det dybe vand i svømmehallen siden jeg var til hypnose første gang.
L.
Præsentationsangst
Min store udfordring har altid været at stille mig op og undervise, specielt i større grupper. Det har begrænset mig betydeligt, når jeg i mit job har haft undervisnings- /formidlingsopgaver, hvilke jeg har et brændende ønske om at kunne udfylde, idet jeg gerne vil formidle min viden og erfaringer til andre.
Jeg modtog 4 behandlinger i alt – herunder håndgribelige redskaber til selv at arbejde videre med min udfordring i undervisningsøjemed.
Jeg har siden sidste behandling undervist 4 gange. Jeg kan tydeligt mærke, at der er sket store forbedringer. Jeg bliver ikke nær så nervøs før og under selve undervisningen. Når jeg oplever, at nervøsiteten sniger sig ind, anvender jeg med stor succes de redskaber Thara har introduceret mig til.
Jeg mener det er vigtigt at være indstillet på, at et vellykket hypnoseforløb kræver, at man også selv er villig til at arbejde målrettet med sin udfordring bl.a. med hjælp fra de redskaber behandleren, i dette tilfælde Thara introducerer til.
Jeg kan på det varmeste anbefale et hypnoseforløb hos Thara. Thara arbejder meget seriøst og tilrettelægger hypnosen i et tæt samarbejde med sin klient.
Thara er meget kompetent i sin tilrettelæggelse af behandlingen, hvilket fik mig til at være tryg, idet hun løbende involverede mig i, hvad der skulle ske og hvorfor.
Så har du noget, der begrænser dig i at nå dine mål, så tøv ikke med at bestille en tid .
Marlene
Mine informationer
Hypnoseterapi v/Thara Chalotte Fogh
Ryttervej 51, 8450 Hammel
(+45) 22 17 58 27
kontakt@hypnoseterapi-hammel.dk
CVR nr.: 35404309