Artikler om hypnose og psykologi

Hacket af hjernen
En afhængighed laver et hack i ens hjerne. Den bruger de følelsesregulerende systemer. Dem har vi tre af:

– Alarmberedskabet, der skal lede os uden om mulige farer og trusler.
– Det motiverende system, som står for vores behovsopfyldelse.
– Det beroligende system, som regulerer de andre og handler om tilknytning.

Det motiverende system, kendes også som belønningssystemet. Mange har hørt om Dopamin, som en medspiller i afhængighed. Dopaminproduktionen bliver også stimuleret af det. Det er det, der er med til at skabe trangen, men det er ikke som mange tror, et glædeshormon. Det skaber snarere en forventning. Man forventer at få noget ud af sit stof eller sin adfærd.

Det forbandede ved det er bare, at nogle gange leverer det og ofte gør det ikke. Man tænder bare den næste cigaret eller griber igen fat i mobilen på autopilot, og pludselig er der gået alt for lang tid med det, uden det har givet nogen egentlig tilfredsstillelse.

Forventningerne, der skabes af forestillingerne i alarmberedskabet, er af en anden karakter. De fleste rygere kender godt den panik der kan opstå, når der kun er én cigaret tilbage 5 minutter i lukketid.

Underbevidstheden er gået i gang med skrækscenarierne. Hvad overvældes jeg af, hvis ikke jeg får mit næste fiks? Arggh! Og så er der ikke grænser for, hvor langt man vil køre eller hvad man lige vil løbe fra derhjemme for at skaffe sit ”stof”.

Tilløbet til at komme fri
Tilløbet til den endelige beslutning om at ville bryde fri af en afhængighed kan være langt. Rigtig langt endda.
I virkeligheden skyldes det bare dine forventninger. Afhængigheden føles som et behov, selv om det skader dig!

Samtidig skræmmer du dig selv med, hvad der kan ske at vælte frem fra dine følelser, hvis ikke du giver efter for trangen.
Nogle har måske allerede gjort forsøg på at komme fri, men er blevet så overvældede af trang eller andre ubehagelige tilstande, at man alligevel har givet efter.

Det er nemmere at nå til næste level i Candy Crush end at tage sit halvkedelige parforhold til næste level. Livet kræver noget af os, og her spiller forventninger også ind. Kan jeg overhovedet lykkes? Hvad nu hvis…. ?
Det er da lettere lige at gribe telefonen igen, igen, stikke hånden i slikposen eller tænde den næste smøg.

Så selv om det føles som om afhængigheden dækker behov, så er det ofte lige det modsatte. Den tager en væk. Udfylder midlertidigt et vakuum. Dulmer uroen fra det man ikke får handlet på. Men nogen ægte glæde og tilfredsstillelse kan det aldrig give dig.

Tvivl på at man lykkes og mange udsættelser dækker ofte over, at man faktisk er ret bange for, hvad der sker, når man ikke længere har den distraktion i sit liv.

Arbejd aktivt på din beslutning
Med en misbrugsadfærd ser man aldrig ret langt frem. Jo måske når man indimellem bekymrer sig om konsekvenserne, men det er styret af en nu og her tilfredsstillelse.
Tanken over det der overvælder en, hvis man ikke får sin stimulans, bliver mere skræmmende en de langsigtede konsekvenser, der sikkert alligevel kun rammer de andre. En hvis benægtelse er man nødt til at have.

Hvis du sætter dig og skriver alle fordele og ulemper, så prøv at stille spørgsmål ved nogle af de fordele ved afhængigheden du oplever. De er nemlig ikke særligt rationelle når det kommer til stykket.

Kedsomheden du måske prøver at aflede dig fra, er måske dit indre kompas der peger på, at du har brug for noget i livet, der kan gøre det mere meningsfuldt eller udviklende. Hvor underholdende er det også lige at ryge, købe et nyt stykke tøj selv om du har 100 i forvejen eller nå næste level i Candy Crush. Den næste bane ligner den forrige. Pornoen udløser måske noget spænding og stress, men det efterlader også en med en meget tom følelse bagefter.

Er det det værd?

Hvad ville det betyde for dit liv, hvis du fortsatte 5, 10 eller 15 år mere?
Din økonomi? Dit helbred? Dine relationer? Din selvrespekt og din sindsro?

For det gør du – fortsætter mange år endnu – hvis ikke du tager en helhjertet beslutning for dig selv. Du skal ikke regne med at vågne en dag og så slipper du bare de uvaner. Der skal en beslutning, et initiativ og en handling til.
En afhængighed får blot dit liv til at køre i ring.

Søg hjælp.
At tage ansvar for sit eget liv, er også at søge hjælp når man har brug for det. Få kommer ud af en afhængighed på egen hånd. Når det gælder rygere er det 4 % der får succes med rygestop uden hjælp.

Jeg har god succes med at hjælpe folk ud af afhængigheder. Når du kommer, tager vi en snak om din afhængighed og om det hack, det laver i din hjerne. Vi arbejder på at forstærke din beslutning om at stoppe. Samtidig har jeg god erfaring med, at når forventninger omkring afhængigheden kigges på, så aftager trangen betragteligt. Man bliver færdig med det. I løbet af få sessioner afhængig af, hvor klar man er.

At komme hos mig, kan også blive en slags ritual, der markerer at nu er det slut med det kapitel.

Hvis du har et alkoholmisbrug eller misbruger stoffer eller medicin, har du brug for mere end hvad jeg kan tilbyde, så opsøg et misbrugscenter.

​

Beskyttelse og tryghed

Hjernen er indrettet til at søge tryghed og beskyttelse fra farer og ting, der kan true os på den ene eller den anden måde. Til det bruger den erfaringerne, følelserne og forestillingsevnen.

En argentinsk læge Luis Chiozza har nogle teorier om, at kroppen kan akkumulere fedt ved nogle bestemte og ofte ubevidste følelsesmæssige oplevelser, og samtidig har kroppen også modstand mod at bruge af det ophobede fedt.

Han snakker om tre fantasier man kan have:

Fantasien om langvarige energireserver

Fedt er kroppens brændstof. Trækfugle akkumulerer ofte fedt før de skal begive sig ud på lange rejser og dyr der går i hi, gør det samme.

Tænk på mennesker som står over for, at livet kræver noget ekstra af dem. Måske er det jobbet. Måske alt muligt der støder til på en gang. Fuldtidsjob, små børn eller syge forældre man skal tage sig af.

Mange som tager på i vægt, gør det netop i en periode, hvor livet har krævet meget af dem.

Det er som om vores hjerne ikke ved, at vi lever i overflod og at kalorier altid er tilgængelige, så kroppen begynder at gøre lige som trækfuglene. Den samler et energiforråd, så der er til den store præstation man står over for. Igennem den spiseadfærd man har selvfølgelig. Det komme ikke ind i kroppen af sig selv.

Fantasien om at være selvforsynet

”Hvis bare jeg sikrer mig et lager af energi, så kan jeg klare mig selv. Så er jeg uafhængig af hvad andre gør og om de vil dele deres ressourcer med mig.”

Sådan en følelse kan man måske have. Følelsen af at stå lidt alene med det hele. Denne her type kunne være den person, der påtager sig alle opgaverne i hjemmet, tager lidt for meget på sine skuldre og ofte føler sig overbebyrdet og utilstrækkelig. Det kan være, at man er omkring nogle, der ikke tager det ansvar der er deres, og så gør man det selv. Måske truer skilsmissen eller fyringen endda. Man beder heller ikke om hjælp, for man forestiller sig ikke at andre vil hjælpe. Måske er det en gammel erfaring eller også har man ikke spurgt, eller ens behov for aflastning er ikke kommet i betragtning, når man faktisk har spurgt.

Måske er det typen der har svært ved at opnå tilfredsstillende relationer med nogle, som faktisk giver dem noget. Eller en som har oplevet sig svigtet.

Der er i hvert fald ønsket om at være selvforsynet, for så overlever man bedst. Det er strategien. Rationel eller ej.

Fantasien om at komme ud af den ideelle kropsform

Man kan have nogle ubevidst strategier omkring sin kropsform, der opstår af følelsen af at være forsvarsløs. Ingen ønsker at være forsvarsløse, så kroppen bygger sig op som en slags tilpasning til det, man forestiller sig eller har oplevet og ikke ønsker at opleve igen.

Måske er det at blive stor kroppens løsning, fordi størrelsen gør, at man virker stærkere og mere uovervindelig.

Det kan også være en som har fået overskredet sine sexuelle grænser, og kroppens løsning er så, at blive uattraktiv, når det nu tidligere ikke lykkedes på anden måde at forsvare sig selv mod uønskede invasioner eller overskridelser.

Også en person som igen og igen er blevet såret eller mobbet, kan bygge en stødpude mod en ond og hård verden. Under fedtet er (eller var) personen afmægtig og forsvarsløs.

Jeg arbejde også med en svært overvægtig klient, som oplevede, at folk havde meget lave forventninger til hende. Det var der en hvis beskyttelse i, og meget af hendes modstand mod at tabe sig, lå i det. Hun vandt altid ved nærmere bekendtskab, da hun var omgængelig og dygtig til sit job.

Når kroppen synes det er bedst at være tynd

Når et dyr ofte jages af rovdyr, er det ikke hensigtsmæssigt at være for stor og tung. Så kan det ikke slippe væk.

Mennesker som har følelsen af at være jaget vildt, kan ligeledes få svært ved at holde vægten eller tage på selv om de ønsker det.

Overvægt som en uønsket løsning

Mange af de problemer vi har, er faktisk ofte en løsning, selv om den ikke altid er rationel eller hensigtsmæssig, fordi den mange gange skader os på andre områder. Overvægt øger risikoen for en lang række sygdomme og gør livet tungt og besværligt.

Med hypnoterapi kan vi gå ind og arbejde med disse dybe ofte ubevidste overbevisninger og følelser som en del af rejsen mod din nye livsstil. Det kan også være, at man for at få succes med en livsstilsændring har behov for at lave større forandringer end ”bare” kost og motion. Især hvis følelsen skyldes en aktuel livssituation, hvor kravene er for store.

Det er også vigtigt at tage små skridt med sin livsstilsændring i sådanne situationer. Den nytter ikke altid at pumpe motivationen op og køre hårdt på med ti ændringer på en gang, da det bygger stress, afsavn og spænding op, som ofte giver bagslag når elastikken banker tilbage. Det gør den, når man er stresset, har travlt, ikke har sovet om natten osv., og risikoen for overspisninger eller for at man kaster sig over alt det ”forbudte” er stor. Man ryger lige tilbage i gamle vaner og det kan bare ende med at forstærke nogle af de følelser, man allerede havde: at livet kræver for meget af en; at man er utilstrækkeligt og overbebyrdet eller forsvarsløs og afmægtig.

Men det er du ikke. Små skridt, lidt ad gangen og opsøg den hjælp og støtte du har behov for. Så skal du nok få succes.

Se dine muligheder her hvis du vil knække koden til vægttab og vægtstabilitet.

​Når jeg af og til skriver eller taler om, at angsten for angsten er et meget stort element af mange angstlidelser og fobier, så er der faktisk en god grund til det. Du KAN dø af skræk.

Forskere har lavet mange undersøgelser af folk der så gyserfilm. Undersøgelserne viser med al tydelighed, at krop og hjerne ikke altid skelner virkelighed fra film.

Den amerikanske hjerneforsker Uri Hasson brugte i 2007 hjernescanninger til at vise, hvordan hjernen reagerer på forskellige filmgenrer. Når vi ser gyserfilm, er op til 65% af hjernen aktiveret holdt op imod, at filmklip af helt almindelige hverdagssituationer kun aktiverer omkring 5% af hjernen.

Ved hjælp af lys, mørke og lyd, grusomme effekter eller skrig, bygger filminstruktøren en forventning op om, at noget virkelig skræmmende snart vil ske. Derved skaber indtrykkene fra filmen adgang lige ind til hjernens frygtcenter, så vi får hjertebanken, trækker vejret hurtigere, sveder mere og forbereder derved kroppen på flugt og kamp.

I et Hollandsk forsøg fra 2015 tog man blodprøver fra folk man viste gyserfilm, og de viste, at kroppen havde skruet op for produktionen af proteinet koagulationsfaktor VIII. Kroppen forbereder et blodtab ved at proteinerne svømmer rundt i blodet og er klar til at lappe, hvis der skulle gå hul i en blodåre. Det kunne jo være at morderen kom efter dig næste gang!​ Man beregnede sig frem til en øget risiko for blodpropper på 19 %. Bare ved at se en film.

Vi leger os til frygtregulering

Når vi alligevel opsøger noget, der faktisk er ret stressende og ubehageligt for os, er det sandsynligvis fordi, at der også er et element af nydelse og belønning ved oplevelsen af, at en farer ophører og vi igen føler os sikre. Hvis vi altid holder os til det trygge og sikre, begynder vi at kede os.

Mange begynder som teenagere opsøge gyserfilm eller andre farer. Ja børn gør det faktisk også. De vover sig væk fra mor og tilbage igen. Man mener at man leger med frygten. Og leg giver mening. Leg er en måde at øve sig på at håndtere det, man kan møde senere i livet. Så faktisk øver man sig på at regulere sin frygt ned.

Man svinger imellem sin sikkerhedzone og sin farezone. Nogle tager det videre ud i nogle ekstremer og opsøger farer. Man begiver sig helt ud på kanten af det tilladelige og det sikre. Ryger man for langt ind i farezonen – der hvor man ikke længere formår at bringe sig tilbage i sikkerhed – risikerer man at ryge ind i traumezonen, hvor der sker en skade, fysisk eller mentalt. Eller hvor man får ødelagt nogle forhold i sit liv.

Det er egentlig ikke noget vi behøver at opsøge. Der sker traumatiske ting i vores liv. Uventede og dramatiske ting, som vi ikke har nogen strategi for at håndtere og situationer, hvor vi føler os helt alene og isolerede med vores alt for store og uoverskuelige udfordring.

De indre film

Vores underbevidsthed er fuld af film i alle genrer. Romantiske film. Skræmmende film. Ulykkelige film. Film om sygdom, død og tab. Dramaer med indre dialoger med sig selv eller karakterer der får tildelt en rolle.

Hjernen forsøger at skabe mening i alle de milliarder af sanseindtryk den modtager. Den forsøger at være på forkant med, hvad der kan ske. Den samler stumper og stemninger sammen fra forskellige minder og indtryk og klipper nye film sammen.

Mange kender nok disse film:

• Min ulykkelige fortid.
• Hvad skal der blive af mig?
• Hvad nu hvis jeg aldrig lykkes.
• De andre ser ud til at kunne, men jeg kan ikke.
• Den store katastrofe.
• Hvis bare… så..
• Temaet: Græsset er grønnere på den anden side.

Indholdet kan variere, men de kan rumme forfærdelige scener om selvmord, sygdom, misbrug, ensomhed, ulykker, tab, skilsmisser, fattigdom, udstødelse, afvisning, forladthed, mobning, død osv.

Det er ikke for at forklejne din livshistorie eller det du har gået igennem, at jeg kalder det film. Selvfølgelig er det folks virkeligheder. Der er med garanti en rigtig god grund til, at du har de her følelser og tanker. Når jeg alligevel kalder det film, gør jeg det fordi tingene ofte bliver klippet sammen af highlights og ting, der måske ikke var helt sådan eller bliver sådan som du forestiller dig. Lidt som med film. Men hjernen skelner ikke og kroppen reagerer med forventningen om, at det sker eller med eftereaktioner på det, der huskes og til stadighed genkaldes i den indre biograf.

Lange ventetider på behandling

Frygt, angst, usikkerhed og nervøsitet er følelser som alle oplever. Men det er ikke meningen at du skal gå rundt i en konstant tilstand af angst og frygt eller gennemleve en allerede overstået begivenhed igen og igen. Det stresser kroppen alt for meget og du risikerer sygdom og tidlig død.

Alligevel er der i det offentlige lange ventetider på behandling.

At have økonomi til at opsøge behandling uden for sundhedssystemet er for de heldigt stillede.

Hvad kan du gøre

Hvis du er nået derud, hvor tilstanden er blevet vedvarende eller traumatisk, og der er ting du kunne før eller som er helt normale for andre at gøre, som du undgår eller slet ikke kan, så har du brug for hjælp og du skal selv opsøge den, hvis du vil forandring.

Undersøg forskellige terapiformer og find ud af hvilken en der passer dig.

Jeg kan hjælpe dig til at blive bedre til at regulere din tilstand og være med usikkerheden, hjælpe dig igennem dit traume og hjælpe dig til et mere rationelt og realistisk perspektiv, for mange af de scenarier vi sætter op, er heldigvis ikke sådan, er allerede overstået eller bliver aldrig til din reelle virkelighed.

Og er du reelt i fare, så skal du have hjælp til at komme tilbage i en sikkerhedszone, måske ved at lære at sige fra og stå op for dig selv.

Der findes også et hav af metoder til selvregulering:

Meditation, yoga, lytte til lydfiler og beroligende musik er nogle af dem.

Det kan være en god investering af sin tid og af sine ressourcer at lære sig nogle af disse metoder.​

Vi lever i en tid med enormt mange usikre parametre, som vi ikke kan stille ret meget op med selv. Det kan være en hjælp til en selv for at håndtere de reaktioner man har på verdenssituationen og de vilkår der er i ens liv. Det kan også være gode metoder til at genvinde kontrol over ens reaktioner, så det ikke løber af med en.

Men man skal passe på ikke at bruge disse metoder som en undgåelse til at lave nødvendige forandringer i ens liv – bare fordi det er det nemmeste og her og nu billigste valg.

Du er altid velkommen til at skrive til mig med forespørgsler på, om jeg kan hjælpe dig i din situation.

​Kan alle hypnotiseres?

Ikke alle har lige let ved det, men man kan lære det!

Der er 3 ting man skal kunne:

• Følge en instruktion
• Bruge sin forestillingsevne
• Kunne leve sig ind i (eller ud af) en forestilling.

Langt hen ad vejen handler det om tillid og tryghed.

Nogle siger med det samme, at de ikke er gode til at forestille sig ting.

Faktisk kunne vi slet ikke kommunikere uden den evne. Så det kan stort set alle.

Hvis jeg nu bad dig om at købe en liter mælk i Brugsen, så har du sikkert allerede et hav af forestillinger:

Hvordan du kommer derhen. Måske ser du dele af butikken for dit indre blik og har en idé om ruten ned til køledisken. Måske kan du fornemme den kølige og lidt fugtige karton i din hånd… Du forestiller dig også, at du betaler ved kassen, så du lige husker at tage tasken med inden du går….

Før vi gør noget som helst, har vi som regel forestillet os det. Mere eller mindre bevidst.

Er man helt væk under hypnose?

Nej. Selv om hypnose betyder søvngængeri, så er man ved bevidsthed. Man skruer bare lidt ned for tempoet i den del af sindet som analyserer og kommer med forklaringer.

På den måde kan man få adgang til underbevidstheden. Underbevidstheden arbejder ikke så meget i ord, men mere i forestillinger, sansninger og fortolkninger af disse.

Nogle gange så laver de forestillinger problemer for os. Derfor giver det også mening at løse problemerne i de dele af sindet, hvor de er. Enten ved at blive bevidst om, at det er forestillinger eller ved at bruge forestillingsevnen mere kontrolleret til at hele os selv med og til at nå de mål, vi ønsker.

Kan man få adgang til glemte minder med hypnose?

Der ligger mange ting lagret i vores hukommelse, så til en vis grænse kan man godt.

Man kan desværre bare ikke altid stole helt på det, man oplever, selv om man kan være ret overbevist om, at man har ret! Det er ikke sådan at hjernen har et bibliotek med gamle film, man kan hente frem og se igen for at finde ud af, hvad der skete.

Minder bliver nemlig hele tiden rekonstrueret. Ofte bliver de farvet at den stemning vi er i, og ofte blander vi flere indtryk sammen. De indtryk der har berørt følelserne mest, er dem vi husker.

Når man alligevel arbejder med minder i hypnoseterapien, gør man det mest for at få et nyt og mindre smertefuldt perspektiv og for at ændre stemningen.

Nogle gange kan vi nemlig have minder, der har gjort os så bange, at vi bruger resten af livet på at styre uden om alt, hvad der kunne risikere at sætte os i samme situation igen. Det kan være temmelig begrænsende for vores udfoldelser.

Så man kan egentlig godt sige, at arbejdet med minderne er en slags justering af det indre kompas.

Man kan lukke for nogle huller, som man bliver ved med at falde i.

Kommer man til at gøre eller sige noget, man slet ikke selv har kontrol over, når man er i hypnose?

Når folk kommer til mig, er det ofte fordi de oplever, at der er noget i deres liv, de ikke er i kontrol med.

En adfærd eller noget mentalt eller følelsesmæssigt, der står i vejen for det man vil.

Men indrømmet…. du er ikke helt i kontrol med, hvad der sker i hypnose.

Der er dog forskel på AT GIVE SIG HEN til en afslappende, indsigtsgivende og healende oplevelse, og så det kontroltab man oplever ved f.eks. overgreb og følelser af afmagt.

Langt de fleste har en rar oplevelse.

Din underbevidsthed kan lave sine egne billeder.

Forskellige sansninger og stemninger kan opstå i din krop og i dit sind.

Det er ikke noget du styrer med din vilje.

Jeg leder processen og holder hånden under dig hele vejen, så det er trygt for dig, og så du bliver løftet op af negative stemninger og får hjælp til at slippe dem, så de ikke skal kontrollere dig mere.

Hvad nu hvis jeg ikke kan komme i hypnose?

Du er i hypnose hver dag.

Hypnose består nemlig af helt normale mentale processor.

Når du dagdrømmer.

Når du er fordybet i en god bog.

Når du er lige ved at falde i søvn om aftenen.

Når du reagerer på og lever dig ind i noget én fortæller dig.

Når du berøres af en film – dine følelser reagerer som om det var virkeligt, selv om du godt ved det er en film.

Når du reagerer på en suggestion (et forslag) – måske føles intet anderledes. Det kan være når du stopper for rødt lys.

Når du ser en reklame for flødeboller og har lyst til dem i flere dage efter.

Hypnoseterapi kan opleves lige så forskelligt.

Er det at kunne hypnotisere er en særlig evne man har?

Det er det ikke. Det er en uddannelse man tager, hvor man lærer de særlige teknikker.

Nogle bliver bange for at kigge mig i øjnene, fordi de tror man så bliver hypnotiseret.

De skulle hellere holde sig for ørene, for hypnose er nemlig mere nogle sproglige teknikker.

Der findes faktisk over 12.000 videnskabelige studier af høj kvalitet, som bakker brugen af terapeutisk hypnose op og som kan påvise hypnotiske fænomener.

Hokus Pokus eller videnskab?

Der er forsket virkelig meget i hypnose.

Der findes over 12.000 studier af høj kvalitet, som bakker brugen af terapeutisk hypnose op og som kan påvise hypnotiske fænomener.

Hypnotiske fænomener kan være sanseindtryk eller bevægelser alene fremkaldt mentalt og uden for bevidsthedens kontrol. Måske kender du øvelsen med at forestille sig, at man bider i en citron, og så kommer der mere mundvand?

Et andet fænomen er levende forestillinger. Man ser noget der ikke er der eller kan ikke se noget, som faktisk er der. Har du ikke prøvet at åbne køleskabet for at finde ketchuppen overbevist om at den ikke er der, og så kigger en anden efter den og den står helt synligt derinde?

Her reagerer du på din egen idé om, at der ikke er mere ketchup, så overbevisende at den bliver usynlig.

Et tredje fænomen er følelsen af, at en del af kroppen ikke hører til en selv, eller at man er uden for sig selv. Folk der har oplevet noget traumatisk, kender også den tilstand. Man kan også opleve det kortvarigt om morgenen lige når man vågner.

Nogle oplever at smerter de plejer at have, midlertidigt forsvinder under hypnosen.

Underbevidstheden, hvor sidder den?

Man har faktisk aldrig fundet et sted i hjernen eller kroppen hvor underbevidstheden er.

Det er faktisk mere korrekt at sige, at der findes ubevidste processer – dem kan der til gengæld være rigtig mange af – langt, langt flere end dem vi er bevidste om.

Hvad er hypnose egentlig?

Hypnose består af helt normale processer. Hypnose er noget der sker, når vi bliver så opslugte i en forestilling, at vi reagerer som om den er virkelig.

Derfor er det lidt spøjst så ofte at få spørgsmålet: VIRKER HYPNOSE?

Som om det var en pille man skulle tage og så var man kureret.

Du hypnotiserer måske dagligt dig selv ind i dagdrømme, sexuelle fantasier, angst, afhængighed, tristhed eller selvretfærdighed….

Hypnoseterapi kan – med den måde jeg arbejder med det på – få dig ud af den hypnose!

Eller vi kan arbejde på en forestilling, der virker for dig i stedet for imod dig.

Kan man huske noget af det bagefter, når man har været hypnotiseret?

Ja det kan man sagtens. Måske ikke alt, hvis man har været lidt døsig, men for mange er det en meget stærk og bevægende oplevelse, som de husker i mange år.

Nogle gange når man ser hypnose på Tv og personerne ikke aner hvad de har lavet, er det fordi de reagerer på et hypnotisk forslag om at glemme.

Hvad med terapien?

Terapien er naturligvis det, der laver forandringen. Ikke hypnosen i sig selv.

Der findes forskellige niveauer man kan arbejde på med hypnoseterapi og terapi generelt.

1. Direkte på din adfærd.
2. På din historie og på bearbejdning af den.
3. På strukturerne – altså hvordan du behandler, filtrerer og bearbejder oplevelser i dit nervesystem, og hvordan vi kan ændre den struktur.
4. ​Erkendelse og indsigt.

Personligt arbejder jeg og har uddannet mig på alle niveauerne, men selvfølgelig er ikke alt relevant for alle problematikker. Metodevalget og tilgangen er noget jeg tager stilling til, efter vores indledende samtale og karakteren af dit problem.

​Mange har i dag et skævt eller decideret forstyrret forhold til mad.

Yoyo-vægt er et ret udbredt problem. I et forsøg på at bekæmpe resultatet af sin overspisning – vægtøgningen – går man på slankekur. Det virker som en meget god løsning i starten og giver også resultater. Men på et tidspunkt, så bliver man træt af kalorietyranniet, restriktionerne og altid at skulle være så kontrolleret og begrænset. Risikoen for at gå amok i noget usundt, eller udvikle cravings efter det kuren ikke tillader, er stor.

Det er ofte blot et spørgsmål om tid. Så er man tilbage i de gamle vaner. Derved får man samme resultat som man plejer: Vægtøgning, som ofte er ledsaget af selvbebrejdelser og følelser af skyld og skam over sin manglende viljestyrke og selvkontrol.

Rigtig mange har svært ved at styre deres madindtag. Også de slanke. Det ligger som en stor frygt for mange, måske især kvinder, at tage på i vægt og det er slemt, når det så sker.

Overvægt er forbundet med skam, selvhad, lavere status og signalerer manglende kontrol og succes. Vi ligger under for et stort pres her. Et pres som kan betyde at anerkendelse og succes udebliver, eller at man skal arbejde hårdere for at modbevise de lave forventninger, der kan være til en med svær overvægt. Ofte har man besøg af negative tanker om sig selv og sin manglende viljestyrke.

For nogle er der tale om et decideret madmisbrug. Mad er let at få fat i og ikke ulovligt og er effektivt til at dulme svære følelser, som skam, skyld, vrede, afmagt, frustration over parforholdet eller jobbet eller over det liv, man aldrig har realiseret. I hvert fald for en stund.

De fleste overvægtige kender det med at spise på en anden følelse end appetitten. Når man keder sig. Når man gerne vil hygge sig, give sig selv omsorg og en belønning for en dag fuld af krav og forventninger.

Mad kan bruges som en overspringshandling, når man skal i gang med en opgave, der er svær at gå til, eller ikke har så meget lyst til.

Med mad kan man kompensere for mangel på nydelse. Nydelse ved maden i sig selv. Smagen af den. Farverne, duften, konsistensen, tilfredsstillelse af sulten. Spiser man under stress eller med sin opmærksomhed et helt andet sted, eller når man egentlig ikke er sulten, så får man ikke den nydelse ud af det, som den ellers kan give. Så søger man den måske uden for måltiderne i form af snackeri.

Hvis vi mangler berøring, kan vi spise. Munden har fra vi var helt små været en kilde til berøring.

Når vi mangler søvn, kan vi forsøge at hente energi i mad. Der er ikke noget som træthed, der gør det svært at hæmme de instinkter, vi har med os, hvor vi søger hurtig energi fra fedt og sødt.

Mange forveksler også tørst med sult.

Ansvaret ligger dog ikke kun hos den enkelte. Vi bliver konstant udsat for fristelser, og butikkerne ved godt, hvordan de skal indrette sig, så vi også falder for dem. Udbuddet af fødevarer med lav mæthedsgrad og høj kalorietæthed er enormt, lige som der mange steder er kagekultur, weekendhyggespisning og nemt adgang til vanedannende fødevarer og nydelsesmidler.

Her er hvad nogle af mine klienter fortæller om deres udfordringer i en session hos mig:

(Navnene er ændret)

Mathilde: “Vi har aldrig slik eller chips i huset. Så ved vi det går galt. Om aftenen når børnene er puttet, så går det alligevel galt. Min mand og jeg bliver hurtigt enige om, hvem der giver i aften og hvem der kører efter det. Sådan går det efterhånden næsten hver aften. Vi kan ikke stoppe det.”

Judith: “Jeg har et lager af slik, som jeg har gemt for resten af min familie. Nogle gange, så venter jeg bare på, de skal tage ud af huset, så jeg kan spise det. Og jeg spiser meget af det. Bagefter har jeg det bare så dårligt med mig selv. Jeg vil så gerne holde op med det, men det kan jeg ikke.”

Anne-Mette: “Jeg ved godt at jeg spiser for meget, men jeg kan simpelt hen ikke stoppe mig selv. Selv om jeg gerne vil gå uden om kagen på arbejde. Så tager jeg alligevel af den. Og mange gange mere end et stykke.”

Fælles for dem er, at de har et ønske om en anden adfærd end den de har. Jeg vil sige, at det lykkes ret godt at hjælpe dem med at få det naturlige forhold til mad, som de længes efter.

Hvad vil det egentlig sige at have et naturligt forhold til mad?

Med en vægttabsforløb hos mig, sigter vi mod, at du får et naturligt forhold til mad og et ændret mindset. Og hvad vil det egentlig sige?

Når man har et naturligt forhold til mad så:

• Spiser man efter sin appetit. Man lærer sine sult- og mæthedssignaler at kende, og lærer at skelne mellem ægte og falsk sult. Man spiser først, når man er sulten, og stopper når man er behageligt mæt.
• Så er man i stand til at kunne vælge fødevarer, der nærer ens krop og giver langvarig mæthed, uden at blive så restriktiv, at man aldrig tillader dig selv at spise noget alene for nydelsens skyld.
• Så behøver man ikke at skjule for andre, hvad man spiser.
• Tanker om mad fylder egentlig ikke så meget.
• Så skelner man mellem sult og andre følelser og behov.
• Så tillader man sine følelser at være der og responderer på sine behov på en måde, der tager fat om årsagen, frem for at dulme med mad og sukker.
• Så er det normalt, at man nogle gange alligevel spiser på sine følelser og ved, at det er det, man gør. Måske bare for hyggens skyld. Uden at bebrejde sig selv bagefter.
• Så kommer man nogle gange til at spise lidt for meget og nogle gange for lidt, så man lige må have lidt ekstra senere. Det fylder ikke så meget i ens tanker. Man stoler på at kroppen og appetitten regulerer det.
• Så kan man levne eller undgå at tømme hele pakken, fordi man ved, at mad altid er tilgængeligt. Det er der også i morgen.
• Så kan man kontrollere sit forhold til stimulanser og nydelsesmidler uden at blive fanatisk. Det kommer simpelthen bare ned af piedestalen og bliver ikke så attraktivt mere.

Hypnoseterapien er et fantastisk effektivt værktøj til at skabe de her ændringer. Med Vægttab med Hypnose opleves effekten for mange allerede efter første gang.

Du behøver ikke at kæmpe din kamp alene og det behøver ikke at tage års terapi at ændre. Slankekure er ikke løsningen og bør aldrig stå alene uden at få det mentale med.

Jeg håber at høre fra dig, hvis du er klar til at få et naturligt forhold til mad.

Du kan læse om Vægttab med hypnose.

Og se hvad klienterne siger her.

​At være nervøs når man skal præstere eller bedømmes af andre er helt naturligt. Faktisk kan nervøsiteten hjælpe kroppen til at skærpe sanserne og kan få os til at yde lidt ekstra. For nogle bliver frygten for ikke at kunne slå til eller være god nok dog så invaliderende, at de prøver helt at undgå eksamenssituationer eller situationer, der kan minde om det.

Du lider sandsynligvis af eksamensangst, hvis din nervøsitet stiger til et niveau, hvor det føles udmattende og krævende, og skaber fysisk og psykisk utilpashed. Måske har du oplevet at klappen gik helt eller delvist ned, så du slet ikke fik vist dine faglige kvalifikationer.

Det skyldes at din arbejdshukommelse er overbelastet af bekymringer. Når nogle tanker er stærkt forbundet med en følelse af angst, så vil de skabe et stærkere indtryk i sindet og derfor dominere over de faktuelle ting, du skal formidle i situationen.

Symptomerne på eksamens- eller præsentationsangst kan – ud over at klappen går ned – vise sig som koncentrations- og hukommelsesbesvær, tankemylder, dårlig samvittighed og selvbebrejdelser. Følelsesmæssigt kan du opleve angst, magtesløshed, en øget irritabilitet, frustration, tristhed og måske er det svært at styre trangen til tårer. Din krop kan reagere ved at gå i øget alarmberedskab. Dvs. hjertebanken, spændinger, som kan give hovedpine og svimmelhed, uregelmæssig vejrtrækning, søvnbesvær, kvalme og muligvis sveder du mere end du plejer.

For at undgå at komme til at mærke alle disse symptomer, så kan det i værste fald være du udebliver fra eksamen. Måske finder du på alle mulige overspringshandlinger i stedet for at forberede dig, så du ikke skal tænke for meget på den eksamen. Måske bliver du handlingslammet. Det kan også være du går i den anden grøft og overforbereder dig. Både dag og nat. Eller at du isolerer dig og slet ikke gør andet i perioden op til eksamen, end at forberede dig.

Hvordan opstår eksamensangst?

En følelse som angst er hjernes fortolkning af, at noget farligt venter forude. Det kan være følelsen kommer af en tidligere erfaring der minder om eksamen. En situation, hvor du har følt dig udstillet eller bedømt, som ikke var rar. Med hypnoseterapi kan man arbejde med årsagen og ændre de følelser, man har omkring de situationer, der minder en om det

Din angst kan også være opstået af et stort ydre eller indre forventningspres. F.eks. fra familien, uddannelsesinstitutionen, konkurrence fra de andre studerende eller krav fra arbejdsmarkedet.

Det kan også være, der ligger en anden lidelse bag din eksamensangst, f.eks. en social angst, panikangst, ADHD, autisme, stress eller depression.

Måske fylder din angst så meget, at du for ikke at trigge den, slet ikke melder dig til den uddannelse, du ønsker dig, eller undgår at søge ønskejobbet, hvis det er jobsamtalen du er angst for.

Uanset hvad, vil terapien tage udgangspunkt i dig og din historie og oplevelse af situationen.

Et tip til at ændre dine bekymringstanker

Jeg vil her give dig en øvelse, som du kan bruge til minimere dine bekymringer med.
Vi er forhåbentlig enige om, at bekymringer er negative tanker om en mulig fremtid. Noget der endnu ikke er sket, og derfor ikke særligt brugbare. Bekymringer er forestillinger om alle de ting, der kan gå galt. Måske næres de også af noget fra fortiden, som faktisk gik galt, eller af noget du bare har set eller hørt eller forestillet dig.

Hvad jeg vil have dig til, er at fortælle den gode historie om, hvordan det var at gå til eksamen. Så fortæl om den forestående begivenhed i datid!

Fortæl om hvordan du stod op om morgenen. I dagene op til havde du forberedt dig koncentreret og var nu helt sikker på alt det faglige. Så med oprejst pande og fuld af selvtillid gik du ud af døren og ankom i god tid til eksamenslokalet…… osv. Digt din egen historie om dit eksamens-ønskescenarie. Fortæl den i et positivt og optimistisk tonefald.

Du kan fortælle den til en eller skrive den ned. Hvis du skriver den ned, så kan du læse den flere gange og derved indkode ny læring om, hvordan du går til eksamen. Læs den gerne højt for dig selv.

Når jeg vil have dig til at skrive eller fortælle historien i datid, så er det fordi dit følelsesliv ikke altid skelner mellem noget virkeligt og noget forestillet. Så på denne måde, så tilfører du en positiv erfaring til dit sind. En større optimisme omkring det. En bedre følelse. Dine følelser fodres af de tanker du tænker. Og omvendt.

Jamen hvad nu hvis det ikke går sådan? Spørger du måske. Sådan spørger bekymrede mennesker ofte.

Ja det kan man jo aldrig vide. Øvelsen forsikrer dig ikke mod livets op og nedture. Mange omstændigheder kan spille ind og historien gør det jo heller ikke alene, men den frigør energi fra bekymringer, som kan bruges til din arbejdshukommelse, og dermed til at huske det, du skal huske lige i den situation, hvor du skal bruge det.

Er øvelsen ikke tilstrækkelig til at afhjælpe din angst, så kan jeg anbefale dig et forløb med hypnoseterapi, så du kan komme videre med at skabe det liv du ønsker dig.

Af Hypnoterapeut og Psykomotorisk terapeut Thara C. Fogh

​Læs min artikel om vaner fra Lokalavisen Favrskov fra d. 23. januar 2018

Det er klart at overvægt skyldes en ubalance i energiindtaget.
Men hvad har drevet den ubalance? Det vil jeg give et par bud på her, set ud fra en psykologisk vinkel.

Når din krop vælger at lagre ekstra fedt, kan det være – i følge nogle teorier – fordi, den har en oplevelse af at have brug for det. En subjektiv fortolket oplevelse vel og mærket.

Hvis det kun var fordi du spiste for meget, hvorfor er der så nogle, der kan spise og spise uden at tage et gram på, og andre skal bare kigge på en kage, så sidder den på sidebenene? Sådan er det måske heller ikke helt, men der er i hvert fald forskel på, hvor god kroppen er til at lagre og holde på fedt.
Din krop er den egentlige chef. Selv om du får kalorier nok – rigeligt måske – kan hjernen alligevel have en oplevelse af at sulte. Enten fordi du ernærer dig med en underlødig og stærk forarbejdet kost, eller af psykologiske årsager. Miljø og forurening kan spille ind. Fedtet er en udmærket barriere for at beskytte de øvrige celler mod giftstoffer.

Kroppen har visse indbyggede genetiske overlevelses programmer, som er designet til at tvinge dig til enten at blive tykkere eller tyndere, hver gang den føler, at det vil hjælpe til at holde dig i live. Begivenheder i dit liv kan tricke disse mekanismer, selv om du ikke behøver at lagre mere fedt, og disse programmer kan komme helt ude af balance og ligefrem blive en trussel for vores overlevelse. Heldigvis kan det lade sig gøre at ændre dem.

På det sidste har jeg studeret Bruce Liptons forskning om, hvordan vores sind, vores opfattelse og fortolkning af verden bestemmer, hvilke gener, der kommer til udtryk. Altså at vores tanker, følelser og omgivende miljø bestemmer, hvad der sker i vores krop helt ned på celleplan. Størstedelen af vores adfærd styres af underbevidstheden. Af indlærte vaner, overbevisninger, tanker og følelsesmønstre, som igen virker på hormonsystemet.

Så grunden til, at din krop lagrer ekstra vægt er sandsynligvis en spejling af et dybere indre problem. Der kan være en følelses-, tankemæssig eller vanemæssig grund til, at din krop har brug for de ekstra fedtdepoter.

Så du kan spørge dig selv: Hvad er den positive grund til at have ekstra vægt? Hvilket behov dækker det? Hvad beskytter det mig imod?

Lyt til svaret fra dit indre. Måske bliver du overrasket?

Den bedste måde at bevare et vægttab – vil jeg mene – er at tage sig af det underliggende behov og give sig selv, hvad man virkelig har brug for. At tilfredsstille sin egentlige sult. Det gælder både ernæringsmæssigt og følelsesmæssigt. Da denne artikel ikke skal handle om kostråd, så vil jeg komme ind på de mere psykologiske aspekter.

Mange overvægtige har et dybt behov for følelsesmæssig beskyttelse. De dulmer følelserne med mad og forsøger at undgå at mærke den dybe usikkerhed inden i dem, eller angsten for at blive svigtet, såret og forladt. Måske har de dulmet den smerte så længe, at de ikke længere er klar over, den er der.

En anden grund er kronisk selvbenægtelse. Man nægter sig selv det, man virkelig ønsker, og benægter hvem man i virkeligheden er. Man fratager sig selv det, man længes efter. Mange har en oplevelse af ikke at fortjene at få det, de inderst inde vil have. Der kører nogle indre programmer med selvstraf i form af en masse afsavn på nogle vigtige følelsesmæssige behov. Når kroppen så har en oplevelse af, at den kommer til at sulte og mangle noget i fremtiden, fordi den bliver fornægtet – hvad gør den så? Den lagrer til senere. Og hvad lagrer den? Energi i form af fedt. Simpelthen fordi hjernen forudsiger, at det bliver nødvendigt for at overleve.

Flere årsager til overvægt kan være: Et ønske om at beskytte sig fra noget eller nogle, en følelse af tomhed indeni, følelser der stoppes ned med mad og ikke udtrykkes. Følelsen af, at du ikke kan udtrykke din indre sandhed. At søge kærlighed og tilfredsstillelse, med den overbevisning, at det ikke vil komme fra andre og man er nødt til at fylde sig selv op. Derved bruges mad som en erstatning for kærlighed og hengivenhed. At man er ude af stand til at indrømme for sig selv eller andre, hvad man længes efter. Som en kompensation for et dybt afsavn. En uopfyldt længsel efter at blive holdt og elsket som erstattes af et ekstra fedtlag. En ekstra beskyttelse mod omverden. Vrede og modvilje eller ønsket om at være stor og stærk, så ingen udnytter dig.

Så når du bliver i stand til at frigøre dig fra disse årsager og samtidig får kigget dine vaner efter i sømmene, så vil vægttabet ske meget, meget lettere. Så vil du ikke længere drømme om at gøre noget der skader dig selv.

For at nå dertil, har mange gavn af terapi. Hos mig kan vi arbejde med disse svære følelser og med dine overbevisninger omkring det, så din diæt kan komme til at virke, og du kan finde ind til det liv, du i virkeligheden drømmer om.

Hvis det mere handler om at vælge de rette fødevarer eller ændre nogle dumme vaner, så er det det vi arbejder med. Du kan også have en sukkerafhængighed, så du fylder din krop med underlødigt mad, som ikke nærer dine celler, men kun giver dig tomme kalorier. Du kan have tilegnet dig en vane med at spise alt for meget. Så er det overbevisningerne om, hvor meget mad der er nødvendigt, vi arbejder med, eller den følelse du forsøger at stoppe ned.

Dine overbevisninger spiller ind. Hvis du har en idé om, at når du spiser bliver du tykkere – så bliver du det sikkert også. Uanset hvad du spiser. Har du det sådan, har du nok et had/kærlighedsforhold til mad.

Når du så forsøger at bekæmpe din overvægt med skrappe diæter, vil din krop ofte arbejde imod og forsøge at holde på depoterne. Ofte ender det med, at du tager mere på bagefter, end du tabte under diæten. Med din diæt fortsætter du ofte mønstrene med selvbenægtelse, selvstraf og overbevisninger om, at maden feder. Så diæten virker ikke.

Grunden til du ønsker at tabe dig er, at du tror det vil gøre dig mere glad. Men hvis alt det du gør ikke gør dig glad – en skrap diæt, motion du slet ikke har lyst til eller finder glæde ved, så får du ikke succes med det. Så trækker det du gør dig i den modsatte retning af det, du ønsker. Jo hårdere du prøver – jo mere desperat bliver du. Jo værre bliver det. Måske ender du med at tage endnu mere på. Du skal hele tiden kæmpe imod dit begær – og alt hvad vi kæmper imod, varer ved.

Dit fokus på at slanke dig kan blive så stærkt rettet mod det, du mangler. Når du ser dig i spejlet, så ser du måske alt det fedt, du gerne vil af med. Det bliver nærmest et bevis på, at du ikke lykkedes, at du mangler det, du ønsker – at være slank. Så hele processen er selvforstærkende i forhold til de underliggende uopfyldte behov og afsavn.

Et skridt til at komme nærmere kan være at ændre måden at se på dig selv. Du er en, der for hver dag der går, kommer nærmere dit mål.

Hver dag kan du sætte små, overkommelige mål for dig selv, som bringer dig både den glæde, du ønsker i dit liv, og som bringer dig nærmere din idealkrop.

Ros og anerkend dig selv for dine små handlinger. Det kan være at erstatte kagen med grøntsager, eller at bevæge dig på måder, du synes er sjovt og rart. Så skaber du efterhånden en mere positiv indstilling til dit projekt.

Undervejs mod dit mål om at slanke dig, kan der opstå svære indre konflikter. Dit behov for at fylde tomheden op, kan blive meget stærkere end behovet for at slanke dig. Det samme kan mennesker, der er afhængige af stimulanser opleve. Du er ikke den eneste, der har det sådan.

Motivationen til vægttabet skal komme indefra. Fra kærlighed til dig selv og ikke ud af selvhad og sammenligninger med andre. Da dit trossystem er så vigtigt for at du lykkes med det, så er det en rigtig god idé, at du finder den metode, du tror på, og ikke nødvendigvis det, der virkede for din nabo.

Sætter du overlæggeren for højt med skrappe diætplaner og hård motion, vil du måske føle, at du straffer dig selv. Igen avler det modstand og leder tilbage til yoyo-vægten.

Start med små simple mål som synes opnåelige og som føles godt. Gør det du tror på virker. Aktiviteter du kan lide. Små ændringer i dine madvaner. Og start i dag!

Udsættelser er en anden stor hindring. Man regner altid med, at det sikkert er nemmere på mandag eller efter den næste sociale begivenhed eller højtid.

Det er svært. Vi lever i et fedmefremmende samfund. Det er kun en selv der kan lave forandringen. Man kan altid forsøge at præge kagekulturen på jobbet, og familie traditionerne og hvad der bliver puttet i indkøbskurven. Men uanset hvad andre omkring en vælger at gøre, så er der kun en selv.

Hvis du har brug for hjælp til at få ændret dine vaner, så står jeg til rådighed. Du har mulighed for et individuelt forløb, eller du kan tage mit onlinekursus, hvor du får mulighed på egen hånd, at arbejde med dit mindset omkring mad.

Se mere her.

Af Hypnoterapeut Thara Chalotte Fogh

”Jeg kan ikke fortælle alle steder, at jeg har været hos en hypnotisør, for mine omgivelser tror det er svindel og humbug,” fortalte en klient. En myte der åbenbart lever i bedste velgående.

Faktisk er der lavet en del forskning i hypnose og der er videnskabelige beviser for, at hypnose virker mod: flere smertetilstande, rygestop, depression og angsttilstande, samt at det styrker immunforsvaret. De fysiske reaktioner i hjernen, som sker når en person visualiserer eller aktivt lever sig ind i noget, som man gør i hypnoterapi, kan observeres i en scanner, hvor områder af hjernen der normalt er aktiveret under en bestemt handling, aktiveres alene ved forestillingen om det. Det kan også ses fysisk i hjernen, når man ændrer tanke- og reaktionsmønstre.

Måske tror du man er helt væk og nærmest sover under hypnose. Det er man ikke. Man har tvært imod skærpet sin opmærksomhed mod det indre og mod det, hypnotisøren guider én til at forestille sig, samtidig med, man har sat sin indre kritiker lidt på pause.

Mister man kontrollen?

Både og, vil jeg sige. Når jeg arbejder bruger jeg en tilladende tilgang, hvor jeg af og til taler med klienten undervejs. Her er du i kontrol. Forinden har jeg interviewet dig, så terapien drejer sig om dine egne mål og ønsker for dit liv. Faktisk kan du med hypnose og med de forandringsværktøjer, jeg introducerer dig til, genvinde kontrol, så du styrer de ting, der før har styret dig.

Skal man tro på det før det virker?

Nej, men man skal have en åben indstilling og arbejde med. Eller i det mindste være neutral. Man kan modarbejde så meget, at man lukker af mentalt. Så virker det ikke.

Kan man blive hypnotiseret mod sin vilje?

Nej heller ikke. Hypnose virker almindeligvis kun, når der en modtagelighed i sindet for de forslag, der bliver stillet, samt tillid til terapeuten og en enighed klient og terapeut imellem, omkring hvor man skal hen med terapien. Når det i showhypnose ser ud som om deltagerne mister kontrollen, så er det fordi de vælger at lege med og gerne vil underholde. De lever sig ind i det ligesom en karakterskuespiller. Altså en enighed, der er opnået imellem hypnotisøren og deltagerne om at underholde.

Det kan dog ikke udelukkes, at der med langvarig og massiv påvirkning kan finde en form for hjernevask sted. Det gælder jo både med og uden hypnose. Reklamer virker også lidt sådan. Gruppepres ligeledes. Opdragelse også. Og undervisning. Sindet er modtageligt for påvirkninger og nye ønsker, idéer og behov opstår i vores sind. Vi kan tilpasse os og forandre os. Sindet og hjernen er plastisk. Måske netop derfor virker hypnoseterapi også. Man benytter det faktum terapeutisk, at sindet i en modtagelig tilstand er åbent over for forslag og gør dem til nye sandheder. Ofte er en del af terapien at stille spørgsmålstegn ved sandheden i de overbevisninger, der ligger i underbevidstheden, som vi mange gange har overtaget fra vores forældre, lærere og omgivelser i øvrigt. Måske var overbevisningerne sande en gang, men hvis ikke de længere gavner dig, så er det muligt at begynde og tro på noget andet – om dig selv, om dine muligheder i livet osv.

Hypnose er et quickfix.

Ja på en måde. Det er i hvert fald muligt at opleve meget bratte og meget positive skift i din sindstilstand, dine følelser, dine oplevede ressourcer og din adfærd. Det er ikke hypnoterapeuten, der fixer dig, men jeg kan guide dig i en rolig og afslappet tilstand, hvor du er i stand til at skrue ned for den begrænsende, indre kritiker, og hvor du får adgang til de ressourcer og strategier i dig, der gør forandring muligt på kort tid.

Er du nysgerrig på mere om hypnose, så læs mere om behandlingerne her, eller du kan læse om nogle af de resultater mine klienter har fået her.

Af Hypnoterapeut Thara Chalotte Fogh

​Selvhypnose minder lidt om meditation og mindfulness. Fælles for alle tre metoder er, at du forsøger at opnå en afslappet tilstand, som reducerer stress, skaber klarhed og balance i krop og sind.

I en meditationsform som mindfulness, forsøger man at være i den tilstand, følelse eller kropslige fornemmelse, der er, og acceptere tingene som de er uden at dømme eller prøve at ændre noget. Formålet at skabe mere ro og klarhed i sindet, og skabe rammerne for nye indsigter. Det er der mange der har vanskeligt ved. For selvfølgelig ønsker man at ændre det, der forvolder en smerte og hindrer en i at være lykkelig og tilfreds.

Noget af det mindfulness kan, er at skabe øget opmærksomhed på det der er. Det er også første trin, når man ønsker at skabe en forandring. At flytte sig mod en højere bevidsthed, og opnå nye erkendelser og indsigter.

Når man laver selvhypnose, er målet at opnå samme meditative bevidsthedstilstand, men der ud over tilføjer man hypnotiske suggestioner og engagerer sin forestillingsevne, for at ændre den oplevelse man har.

Til forskel fra at bruge affirmationer – bekræftende og positive sætninger – er den meditative tilstand en del af det. Sprogbruget er rettet imod positiv, personlig forandring. I selvhypnose engager man også sin forestillingsevne, f.eks. med at forestille sig, hvordan det føles, når den forandring man har lavet er indtruffet. For at det ikke skal havne i ren dagdrømmeri og fantaseren, er det en god idé også at gøre sig overvejelser om, hvilke handlinger og initiativer, der kan bringe en derhen, og starte med at se sig selv gøre det.

Man kan også bruge selvhypnose til at heale noget smertefuldt i en. Ofte rummer det nogle umødte behov på et tidspunkt i ens liv, som man kan forsøge at give sig selv ved hjælpe af forskellige forestillede scenarier.

Mange umødte behov handler også om at man ikke er blevet set eller hørt eller imødekommet. Man skal ikke tænke, at man skal kunne give alting til sig selv. Nogle ting har vi brug for et andet menneske til at spejle os i og som kan være vidne til den oplevelse vi har haft og hjælpe os til at give slip på den og orientere sig videre i livet.

At give til sig selv, er også at tage så meget ansvar, at man rækker ud til andre, når man har brug for det.

Af Hypnoterapeut Thara Chalotte Fogh