Er bange for noget?

Fobier

De fleste af os kender til at være bange for et eller andet. For højder, mørke, for at flyve, for edderkopper, tandlæger, små lukkede rum, andres kritik og afvisning eller at blive syge. Listen over, hvad man kan være bange for er virkelig lang.

For et menneske, der har en fobi, som 6-7% af befolkningen antages at have, så kan angsten blive meget voldsom. Man vil så se sig nødsaget til at undgå visse situationer eller ting, der kan fremkalde angsten, eller man bliver afhængig af andres hjælp. Når frygten for den bestemte ting eller situation er ude af proportion med den reelle fare og har konsekvenser for ens evne til at fungere i hverdagen, så har man en fobi.

Hypnoseterapi kan behandle din fobi

Ofte skal der kun meget få behandlinger til. Når vi arbejder med din fobi, arbejder vi med, hvordan du laver den. Lidt provokerende skrevet måske, men du laver den selv ubevidst.

Dine erfaringer, din forestillingsevne, som kan forvrænge ting helt ude af proportioner, angst for angsten, modstand mod at opleve ubehag, iagttagelser du har gjort og generaliseringer eller fejlagtige konklusioner på tidligere situationer eller begivenheder kan spille ind. Når man frygter noget, så er det sindet, der forudsiger, at noget skrækkeligt vil ske. Reelt eller ej. Ved fobier er det ofte irrationelt. Det er ikke sikkert, at du er bevidst om, hvad det er din hjerne forudser, men det kan du blive.

Din hjerne forsøger altid at danne mening ud fra det du sanser, kædet sammen med dine erfaringer, dit fokus og dine antagelser, og nogle gange tager den fejl. Disse fejl kan opløses, når man først ser dem. Gennem indsigt så opløses angsten forholdsvist hurtigt, og du finder hurtigt en ny og mere hensigtsmæssig adfærd. Når du kommer til mig, så hjælper jeg dig igennem processen til nye indsigter. Jeg har redskaberne til at hjælpe dig trygt og sikkert ud på den anden side af din frygt.

Historier fra klinikken

Araknofobi

Mette med araknofobi (edderkopper) fortæller: ”Jeg har scanner altid hvert eneste rum for edderkopper inden jeg går derind. En gang jeg var alene måtte jeg vække naboen midt om natten for at få en edderkop i mit soveværelse fjernet. Jeg er så afhængig af andre hele tiden. En gang besvimede jeg også i armene på min mand.”

Da Mette (navnet er ændret) var hos mig første gang, var der en edderkop ved døren, da hun skulle hjem. Fantastisk. Så kunne vi jo lige teste. Hun stak fingeren ned til den ca. 1 cm fra den, og det var hende der hjalp den ud. Da hun gik herfra fik jeg et kækt smil og tomlen op med ordene: ”Du ringer bare, hvis du skal have en stor edderkop fjernet.”

Klaustrofobi

Jonna (navn ændret) led af klaustrofobi (små lukkede rum). Hun var nødt til at have andre med sig til at holde døren på offentlige toiletter, da hun ikke turde låse den. Hun rejser meget med sin mand og nogle gange bor de på hotelværelser meget højt oppe. I en alder over 70 år, kunne hun ikke blive ved med at undgå elevatoren, da benene ikke kunne klare trapperne til 17. etage (som hun selv sagde). Hun gik også i behandling for at være på forkant til, hvis hun en dag skulle i en scanner på sygehuset. Jonna er nu fri af sin fobi og kan stadig rejse med sin mand og behøver ikke frygte undersøgelserne på sygehuset.

Emetofobi – angst for opkast

En pige i skolealderen led af stærk angst for opkast – emetofobi. Det betød at hun måtte lukke sig inde på værelset i flere dage, hvis andre i husstanden var syge. Det betød også, at hun fik angstanfald, hver gang hun skulle transportere sig. At hun afholdte sig fra at deltage i fester med alkohol. Forestil jer hvordan det ville være den dag hun bliver moden nok til at tænke på at blive gravid og få spædbørn der gylper. Hun kunne have op til 10 daglige angstanfald, hvilket var meget udmattende.

To behandlinger skulle der til i dette tilfælde. Nu har hun et helt nyt og meget friere liv.

Nålefobi

En 17 årig pige med angst for nåle, blodprøver og indsprøjtninger gik helt i panik når nålen nærmede sig. Hun havde mange oplevelser med i bagagen med at blive fastholdt. Efterhånden måtte hendes mor ligge oven på hende, da hun fik mange kræfter når hun gik i panik. Hun reagerede med sortnen for øjnene, anspændthed, kvalme og rystelser og ofte lykkedes det slet ikke at gennemføre blodprøven hos lægen.

Hverken hende eller familien havde egentlig troet hun kunne komme så langt som hun gjorde. Hun fik 4 behandlinger. Vi testede med en lille akupunkturnål i min klinik. Det lykkedes uden de voldsomme reaktioner og hun gik herfra med mod og tillid.

Angst for orme

En kvinde i ca. 60 års alderen gik i panik når hun så regnorme. Hun måtte have sin mand til det meste havearbejde. Hun havde oplevet at være spærret inde når det lige havde regnet, da hun ikke turde gå ned af havegangen forbi alle ormene. Endda et sted hvor hun var på besøg. Det var ved at være pinligt for hende.

Efter første behandling havde hun været hjemme og grave kartofter op. Ormene havde hun bare lige flyttet med spaden uden det gjorde så meget.

Følg med
​på Facebook

Følg mig på Facebook og lær mere om hypnoseterapi.

Hypnoseterapi v/Thara Chalotte Fogh

Ryttervej 51, 8450 Hammel

- Find vej med Google Maps

Telefon: 22 17 58 27

E-mail: kontakt@hypnoseterapi-hammel.dk

CVR: 35404309