Blid healingsform

Reikihealing

Reikihealing er en blid og ikke indgribende healingsform. Den er ikke-indgribende på den måde, at energien i healingen aktiverer din egen krops selvhelende systemer. Energien i Reiki er fin og let og alligevel kraftfuld. Reiki løsner blokeringer i dit energisystem og renser ud på både fysiske og psykiske planer.

Reiki er japansk og betyder universel livsenergi, og det er også hvad den tilfører og understøtter, så der opstår ny harmoni imellem krop og sind. Reiki kan bringe dig ned i en dybt afslappet tilstand, og idet vi slapper dybt af både fysiks og mentalt, så hjælper nervesystemet med at aktivere organerne til at rense ud, genopbygge kroppen og åbne for blodkar mv. så muskler og organer kan ernæres, iltes og hjælpes af med affaldsstoffer.

Sådan foregår behandlingen

Jeg sætter en time af til dig. Før vi starter er der tid til en kort samtale. Derefter kommer du op på en briks, og jeg hjælper dig til at ligge godt med puder og tæpper og hvad du ellers har brug for. Så lægger jeg mine hænder på dit hoved og ansigt og rundt på din krop på både for- og bagside. Her få du ro til bare at være og mærke uden snak.

Hvordan det opleves, er meget individuelt. Nogle mærker ikke noget særligt og andre oplever en masse. Det kan være kropslige sansninger, følelsesmæssige reaktioner, billeder og fornemmelser der dukker op, sådan lidt drømmeagtigt. Reaktionerne kan også komme bagefter. Nogle oplever også en reduktion af smerter. Alt er lige godt. Det skal ikke opleves på en bestemt måde.

Virkning

Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal med dit liv eller stille diagnoser eller love helbredelse. Men den omsorg, ro og afspænding og det nærvær der er under en Reikihealing, er jeg sikker på kan understøtte enhver anden behandling og helbredelse.

Nogle af de virkninger jeg ser er:

  • En øget opmærksomhed på krop, sanser og følelser.
  • Energiniveauet hæves.
  • Stress minimeres.
  • Dæmper angst og uro.
  • Smertelindrende.
  • Lindrer følelsesmæssige stressbelastninger under sorg, kriser og sygdom.
  • Supplerer andre behandlingsformer.
  • Aktiverer og understøtter selvhelbredelse.

Reiki skal opleves. Kontakt mig her for tidsbestilling.

Følg med
​på Facebook

Følg mig på Facebook og lær mere om hypnoseterapi.

Hypnoseterapi v/Thara Chalotte Fogh

Ryttervej 51, 8450 Hammel

- Find vej med Google Maps

Telefon: 22 17 58 27

E-mail: kontakt@hypnoseterapi-hammel.dk

CVR: 35404309