Effektivt til børn

Børn og hypnoseterapi

Hypnoseterapi kan hjælpe dit barn med:

• Følelsesmestring
• Forhøjet alarmberedskab
• Vrede/aggressioner
• Frustrationer
• Sorg
• Selvværd/selvtillid
• Angst og bekymringer
• Fobier
• Spiseproblemer
• Stress/belastninger/oversensitivitet
• Relationer
• Indlæring
• Sengevædning

Hypnose er ​effektivt ​til børn

Børn får ofte virkelig gode resultater med hypnoseterapi. Det hypnoterapeutisk sprog taler i billeder og metaforer. Lige som børn også gør. Det tager udgangspunkt i barnets model af verden, barnets følelser og forståelsesramme.

​Det hypnoterapeutiske sprog taler til hjertet og følelserne. Ja næsten til noget arketypisk i os.
Det sigter mod at regulere følelserne og flytte bevidstheden til nye perspektiver. Ofte helt der hen, hvor problemet ikke længere findes. Vi hjælper hjernen til at skabe nye veje, når dem man plejede at tage ikke var hensigtsmæssige

Terapien skaber varige forandringer. Med deres naturlige evne til at leve sig ind i deres forestillinger og den rette guidning fra terapeuten, er denne terapiform særligt effektiv til børn.​​

​Hvor gammel skal barnet være?

Jeg tager børn fra ca. 6-8 års alderen.
Terapien er altid tilpasset barnets alder, udvikling og evne til at forstå.

Forberedelse

Inden dit barn kommer i terapi hos mig, tager vi en forsamtale over telefonen uden barnet. Her får vi afdækket hvilke udfordringer I oplever hos og i samspil med barnet. Samtalen er med i prisen og undervejs i forløbet er du/I altid velkommen til at ringe.

Snak med dit barn om det inden. Barnet skal ønske sin forandring. Jeg kommer ikke til at udfritte barnet om hele forhistorien. Vi arbejder med nogle øvelser, der kan hjælpe barnet igennem de udfordringer, han eller hun har og bygge nye veje i hjernen.

Med eller uden mor og far?

Mindre eller meget utrygge børn er hjertelig velkomne til at have mor eller far med. Det vigtigste er trygheden. Ofte er mor og far også en rigtig god hjælp til at få forklaret nogle ting eller givet deres syn på sagen. Ved at mor og far nogle gange sidder som en flue på væggen, har de ofte fået en dybere forståelse for deres barn som gavner relationen fremover.

Omvendt hos det lidt større barn, kan der blive en større fortrolighed og lyst til at åbne sig, når mor og far ikke hører alt. Barnet kan være bange for at gøre forældrene kede af det og derfor holde sig tilbage.

Sådan foregår det

Når barnet kommer til mig, lytter jeg først og fremmet af barnets oplevelse af sin situation. Ikke alle børn er lige gode til at sætte ord på, så nogle har gavn af at tegne. Jeg bruger samtalen til at tune ind på barnets sprog, model af verden og barnets oplevelse og følelser i det. Børn er fantastisk gode til at bruge deres forestillingsverden og indlevelse i denne. Den ressource bruger vi, og med mine guidninger kan vi bruge den, som et aktiv til den ønskede forandring. Nogle gange guider jeg en slags fantasirejse med det ønskede mål for øje. Det er en meget blid måde at lave terapi på. Barnet slapper helt af og tager imod de guidninger, der bliver givet. Barnet er selv med til at skabe historien og sin forandring.

Andre gange bruger jeg hånddukker og rollespil.

Min værktøjskasse er stor og jeg bevæger mig gerne ud over hypnoseterapi og trækker også må min psykomotoriske terapeutviden og erfaring med ikke-voldelig kommunikation, som hjælper børn, der har svært ved det med relationerne.

Voksnes problemer har ofte rødder i barndommens uløste problemer, så du kan virkelig give dit barn en gave ved at sætte ind tidligt.

​​I barndommen dannes barnets selvbillede og selvtillid, samt følelse af at have betydning og høre til. De problemer og nederlag et barn oplever nu, sætter spor i resten af livet.
Hypnoseterapi kan hjælpe med at mestre problemet – måske endda fjerne det, og styrke selvværd og selvtillid.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig

Historier fra klinikken​

Angst for at gå til tandlæge
En dreng på 8 år skulle igennem 4 års tandregulering. Han synes bestemt ikke tandlægebesøgene var rare. Og der var mange af dem. I perioder hver uge. Han kom sammen med sin far og en lille drage fra Japan. Jeg gav drengen en tusch og en tavle i hånden. Jeg havde forklaret lidt om kroppens alarmsystem. Så tog det ellers fart. Han tegnede og fortalte om sine meget klaustrofobiske oplevelser hos tandlægen. Det var følelsen af at være fanget og fastlåst og at der skete en hel masse som ikke var så rart. Han brugte en spil-verden til at forklare sig ud fra.

​Den greb jeg. Vi brugte både spilverdenen og dragen. Han gennemlevede både flugten og kampen i sin meget livlige fantasi – kun med små guidninger fra mig – og endte med at sende tandlægerne ud til stjernerne, hvor de købte ind og spiste stjernemad. Tandlægerne var sådan set ikke fjender. Det var bare oplevelsen der var ubehagelig. Det var nok den mest fantasifulde session jeg nogensinde har haft, men meningsfuld, da han gennemlevede en hel cyklus i nervesystemet og regulerede ned.
Det ændrede i hvert fald drengens oplevelse af tandlægebesøgene fremover.

​Nålefobi

En pige i teenagealderen havde fået en sygdom, der betød at hun skulle have regelmæssige indsprøjtninger. Men hun kunne ikke. Hele kroppen gik i alarmberedskab og hun kæmpede og flygtede og ofte lykkedes det hende ikke at få medicinen. Det var ikke fordi hun ikke ville have behandlingen. Det var bare sprøjterne.
Jeg så hende et par gange. Så ville hun ikke mere. Modviljen var i det hele taget svær at trænge igennem. Vi snakkede også om den i terapien. Folk får ikke altid den forandring, de kommer efter. Men en gang imellem tænker jeg, at man kan så et frø, som først modnes senere når personen er helt klar. Jeg har senere hørt fra familien, at nu tager hun sprøjterne.

​Et vredt barn

Hos denne 10-årige pige ulmede vreden og raseriet altid lige under overfladen. Et lille stykke brænde på bålet – så flammede hun op. Hun kom ofte i konflikt med andre. Af og til endte det i verbal eller fysisk vold. Tonen i klassen var barsk og hævngerrig. Konflikter kunne vare i dagevis. Også hjemme i søskendeflokken. Der var ekstra pædagogiske tiltag fra skolens side og psykiatrien havde diagnosticeret hende med belastningssymptomer. Arbejdet her handlede om at give hende redskaber til at kunne stoppe vredesudbruddene før de bragte hende ude af kontrol.

​Med hånddukker og rollespil trænede vi i at afhverve konflikter og finde nye perspektiver på tingene. Vi trænede nye måder at være på i relationer. Med rigtig god succes.

​Hendes mor melder tilbage, at hun er blevet meget mere reflekterende og langt bedre til at stoppe uenigheder og irritationsmomenter inden de eskalerer og bliver til konflikter. Hun har kun få konflikter i skolen og kan bedre rumme aktiviteter, der er mindre strukturerede. Efter fire gange blev vi enige om, at målet var nået – over forventning.

Bange for lyn og torden

En dreng med angst for lyn og torden skulle konstant tjekke vejrudsigten for at være på forkant. Når der var tordenvejr skulle hele familien sove i stuen med nedrullede gardiner og drengen med hørebøffer på ørene lå sammenkrøllet hos mor. Ofte skal flere i familien engageres for at skabe tryghed for det ængstelige barn. Efter få sessioner var der klar bedring. Under behandlingen af angst skal der både arbejdes med tjekke- og sikkerhedsadfærden og med følelsen. Det man i første omgang er bange for, er ofte den mindste del og ikke problemet. Problemet er alt det man gør for at undgå at få tricket en bestemt reaktion.

Bange for hvepse

En dreng havde haft en traumatisk oplevelse, hvor han i syd-Europa var blevet stukket af 8 meget store, aggressive hvepse på én gang. Han havde fået en fobisk angst for hvepse. Allerede efter første session blev noget af angsten vendt til nysgerrighed og han lånte helt uopfordret en bog på biblioteket og hvepse og andet kryb og kravl, hvilket havde været ret utænkeligt før. imellem sessionerne havde han da også mødt hvepse. Han havde tappert stået stille imens hvepsen fløj rundt om ham. Jeg så ham i 3 sessioner.

Bange for at fremlægge i skolen

En problematik jeg ofte møder i klinikken. Det kan handle om angsten for at blive til grin, for at fejle, rødme eller reagere uhensigtsmæssigt, så man oplever skam – følelsen af at man er forkert.

Bange for at sove væk fra hjemmet

Denne problematik møder jeg ofte i min klinik. Forældre må køre afsted midt om natten for at hente et barn med hjemve fra lejrskolen eller ovre fra kammeraterne. Børnene er faktisk kede af at gå glip af sjove ting eller være uden for den del af fællesskabet, men de kan simpelt hen ikke og ligger vågne det meste af natten og er utrygge eller kede af det.