Benene dirrer, hænderne sveder og pulsen er høj. Vi kender det nok alle sammen. At være nervøs når man skal præstere eller bedømmes af andre er naturligt og almindeligt. Det øgede beredskab i nervesystemet hjælper kroppen til at skærpe sanserne og kan få os til at yde noget ekstra.

Men hvor går grænsen imellem nervøsitet og decideret præstations- eller eksamensangst? Det kigger vi på her.

Eksamens- og præstationsangst
Eksamens- eller præstationsangst er ikke en psykiatrisk diagnose. Der er mange der lider af det. F.eks. når de skal til eksamen, køreprøve, jobsamtale, skal fremlægge eller tale om sig selv foran andre, eller i sexuelle sammenhænge.

Man lider sandsynligvis af eksamens- eller præsentationsangst, hvis ens nervøsitet stiger til et niveau, hvor det føles udmattende og krævende, og skaber fysisk og psykisk utilpashed. Ofte starter bekymringerne længe før begivenheden.

For nogle bliver frygtscenarierne om at fejle, ikke slå til eller falde igennem dog så invaliderende, at det nærmest bliver selvopfyldende. Man oplever måske at græde, blive irritabel, meget ængstelig eller lige frem kaste op inden man skal afsted, eller at klappen går ned til en vigtig eksamen, trods man er velforberedt og har styr på pensum.

At klappen går ned skyldes at arbejdshukommelsen bliver overbelastet af bekymringer. Når nogle tanker er stærkt forbundet med en følelse af angst, så vil de skabe et stærkere indtryk i sindet og kan derfor komme til at dominere over de faktuelle ting, man skal formidle i situationen.

Overforberedelsesstrategien
Bekymringer er hjernens forsøg på at forberede os på alle mulige tænkelige scenarier, så vi kan være på forkant. For nogle kan det resultere i, at man overforbereder sig. Man isolerer sig måske og foretager sig ikke andet op til, end at forberede sig til sin eksamen. Det kan være man endda gør det om natten, hvor tankemylder og bekymringer hindrer en i at sove. Måske er man præget af indre uro, angstanfald og dårlig mave. Store dele af ens studietid kan være sådan.

Det er som om man prøver at holde det hele fremme i sin hukommelse og ikke stoler på, at ens viden vil lagre og integrere sig i pauserne imellem læsningen, og komme frem i bevidstheden, når der er brug for det.

Det kan komme til at gå som man frygtede – at klappen går ned – fordi man har overbelastet og stresset sig selv, og hukommelsen derfor svigter når det gælder.

Undgåelsesstrategien
Andre bruger strategier med at undgå og udskyde ud fra antagelsen om, at angst og ubehag er noget man skal undgå.
Det kan være, at man i løbet af uddannelsen kommer bagud med sine afleveringer, og aflyser eller udskyder eksamener. Undskyldningerne kan være mange. Måske er man sløj. Måske ikke godt nok forberedt. Hver gang der er udsigt til at skulle bedømmes eller vurderes, vier man uden om, da det vækker angst og ubehag.

En strategi med konsekvenser
Personer med undgåelsesadfærd ender nogle gange med at springe fra deres uddannelse eller aldrig få det kørekort eller job, de ønskede sig. Man kommer til at stå stille og bevæger sig ikke fremad. Der er også stor risiko for at udvikle depressive symptomer.

Grublerier og bekymringer over problemer, der synes uløselige. Fuld af selvbebrejdelser over fortidens fiaskoer. Trist og modløs over fremtiden.

Man frygter andres spørgsmål om, hvad man går og laver og hvordan man har det, og ender måske med at trække sig socialt.

Hvordan opstår eksamensangst?
Hvornår noget går fra at være nervøsitet til at blive en egentlig angst, afhænger af hvor meget det fylder, hvad det får af konsekvenser og hvor stressende det opleves.

Angsten kan være opstået af et stort ydre eller indre forventningspres. F.eks. fra en selv, familien, uddannelsesinstitutionen, konkurrence fra de andre studerende eller krav fra arbejdsmarkedet.

En følelse som angst er hjernes fortolkning af, at noget farligt og truende venter forude. Det kan være følelsen kommer af en tidligere stressende erfaring, der minder om eksamen. Den kan også bare opstå af ens forventninger.

Hypnoseterapi for succes med eksamen
Med hypnoseterapi kan man arbejde med at skrue ned for angsten og bekymringerne og snakke med terapeuten om at ændre de strategier man har, hvor man f.eks. overforbereder sig, eller man kan få hjælp til at acceptere, at angst og ubehag kan være en det af det at flytte sig og opnå noget i sit liv.

Terapien vil altid tage udgangspunkt i den enkeltes historie og oplevelse af situationen, og eventuelle andre diagnoser eller udfordringer.

En øvelse til at ændre bekymringstanker
Jeg vil her foreslå en øvelse, som man kan bruge til minimere sine bekymringer med.

Vi er forhåbentlig enige om, at bekymringer er negative tanker om en mulig fremtid. Noget der endnu ikke er sket, og derfor ikke er særligt brugbare. I hvert fald ikke hvis man bliver ved med i en uendelighed at gentage de samme bekymringer.

Bekymringer er forestillinger om alle de ting, der kan gå galt. Måske næres de også af noget fra fortiden, som faktisk gik galt, eller af noget du bare har set eller hørt eller forestillet dig.

Hvad jeg vil have dig til, er at fortælle den gode historie om, hvordan det var at gå til eksamen. Fortæl om den forestående begivenhed i datid!
Fortæl om hvordan du stod op om morgenen. I dagene op til havde du forberedt dig koncentreret ved at skabe overblik over alle emnerne og destilleret essensen ud af hver enkelt, og nu var du helt sikker på alt det faglige. Så med oprejst pande og fuld af selvtillid gik du ud ad døren og ankom i god tid til eksamenslokalet…… osv. Digt din egen historie om dit eksamens-ønskescenarie. Fortæl den i et positivt og optimistisk tonefald og inkluder gerne en belønning eller fejring i slutningen.

Skriv den ned. Du kan fortælle den til en eller indtale den på din telefon. Når du skriver den ned, så kan du læse den flere gange og derved indkode ny læring om, hvordan du går til eksamen. Læs den gerne højt for dig selv eller lyt til din indspilning.

Når jeg vil have dig til at skrive eller fortælle historien i datid, så er det fordi dit følelsesliv ikke altid skelner mellem noget virkeligt og noget forestillet. Så på denne måde, så tilfører du en positiv erfaring til dit sind. En større optimisme omkring det. En bedre følelse. Dine følelser fodres af de tanker du tænker. Og omvendt.

Jamen hvad nu hvis det ikke går sådan? Spørger du måske. Sådan spørger bekymrede mennesker ofte.

Øvelsen forsikrer dig ikke mod livets op og nedture. Mange omstændigheder kan spille ind og historien gør det jo heller ikke alene, men den frigør energi fra bekymringer, og tvinger din hjerne over i et andet spor. Energien der frigøres, kan bruges til din arbejdshukommelse, så du bedre kan huske det, du skal huske lige i den situation, hvor du skal bruge det.

Er øvelsen og en ændring i dine strategier ikke tilstrækkelig til at afhjælpe din angst, så kan jeg anbefale dig et forløb med hypnoseterapi, så du kan bevæge dig videre i retning af at skabe det liv du ønsker dig.

Af Hypnoterapeut og Psykomotorisk terapeut Thara C. Fogh