Emetofobi

Min klinik ligger i Hammel, og jeg tager imod klienter fra hele Øst- og Midtjylland, herunder Silkeborg, Aarhus, Randers, Skanderborg og Viborg.

Skriv og få en gratis forsamtale

Angsten for at kaste op? Slip det med hypnose

Emetofobi, angsten for at kaste op, kan fylde alt og føre til konstant overvågning af omgivelserne – fra frygt for fordærvet mad til bekymring over børns uforudsigelighed eller sociale situationer med alkohol.

Det handler ikke om at være sart, men om en dyb, irrationel frygt, som ikke kan beroliges med logik. Du behøver ikke leve med de begrænsninger din fobi sætter for dit liv, dine nærmeste eller dine drømme.

I modsætning til mange andre fobier, hvor man gradvist kan øve sig i at se sin frygt i øjnene, er denne fobi anderledes. I min klinik i Hammel har jeg specialiseret mig i at behandle emetofobi med hypnoterapi på en blid og effektiv måde. Målet er at du går herfra med en følelse af, at du kan mestre hvis det en dag sker, så du kan genvinde din frihed og kan slippe kontrolbehovet.

Emetofobi, angst for opkast, kan ramme både børn og voksne. Man anslår at 3-9 % af befolkningen har det i sværere eller mildere grad.

Man kan være bange for selv at kaste op, eller at se andre gøre det.
Det fører ofte til en overdrevet monitorering – dvs. man scanner konstant sin egen krop for tegn og symptomer.

Omgivelserne bliver også overvåget. Er der nogle der ser blege eller syge ud?
Madvarer bliver tjekket flere gange. Hvor er udgangen, så man kan slippe ud?

For mange med emetofobi kan der være steder eller situationer man undgår. Det kan være at køre i offentlig transport og at opholde sig på steder med mange mennesker og gå til fester med alkohol eller spise ude. Man frygter at være i nærheden af syge mennesker. Nogle undgår endda at få børn eller har vanskeligt ved at være sammen med mindre børn alene.

Det kan stamme fra en ubehagelig oplevelse, som nervesystemet så efterfølgende er meget på vagt over ikke at komme til at opleve igen.

Forestillingen om det kan også være nok. Det er faktisk brugen af forestillingsevnen og den indlevelse man lægger i det, der vedligeholder angsten. En form for negativ hypnose, hvor det ofte føles som om, at nu sker det.

Måske mærker du også, hvordan du ofte kommer til at 'handle ind i andres forsikringsbutik'? Det betyder, at du konstant har brug for at få garantier fra dine nærmeste: 'Er maden gennemstegt?', 'Tror du, de er syge?', 'Lover du, at jeg ikke får det dårligt?'. Selvom svarene beroliger dig et kort øjeblik, er det som at hælde vand i en spand med huller – angsten kræver hurtigt en ny forsikring.

Det er meget almindeligt, at emetofobi ikke kommer alene. For mange bliver OCD eller faste kontrolritualer en tæt følgesvend.

Når angsten for at kaste op fylder alt, vil din hjerne gøre alt for at sikre, at du forbliver i kontrol. Det kan vise sig som:

  • Faste ritualer:
    Du tjekker madvarer ekstremt grundigt, vasker hænder og spritter af konstant.
  • Undgåelse:
    Du holder dig væk fra bestemte steder, transportmidler eller sociale situationer eller scanner for tegn på sygdom.


Det er alt sammen et forsøg på at sikre dig mod at kaste op.
Det kan være utroligt svært at slippe de ritualer, for din hjerne begynder at tro, at det er pga. dem, du har undgået at kaste op så længe.

Måske fanger du også dig selv i hele tiden at søge forsikringer hos dine nærmeste og spørge: "Lover du, at jeg ikke kaster op?"

Men sandheden er, at din hjerne er for klog til at tro på svaret.

Det er ikke forsikringerne i sig selv, der er problemet, men din høje intelligens. Den ved udmærket godt, at ingen kan give dig den garanti. Det skaber en indre tvivl, som straks leder efter det næste "hvad nu hvis?" og skaber en trang til flere forsøg på at skabe kontrol.

Selvom ritualerne og svarene beroliger dig i to minutter, holder tvivlen desværre angsten i live. I terapien arbejder vi med at give din kloge hjerne redskaber til at rumme tvivlen og uvisheden, så du kan få din frihed og din energi tilbage.

Hypnoseterapi Hammel

Er du klar til slippe angsten?

Jeg ved, at det kræver mod at række ud, når man har levet med denne angst længe. Derfor tilbyder jeg altid en gratis, uforpligtende forsamtale over telefonen. Her kan vi tale om din situation, og du kan få svar på alle dine spørgsmål, før du beslutter dig.

Hvordan foregår behandlingen med hypnoterapi hos mig?

Når du træder ind i min klinik i Hammel, efterlader vi presset udenfor døren. Mange, der lider af emetofobi, er vant til at være  på vagt altid, i gang med at scanne og skabe følelsen af at være i kontrol. Her er det første mål, at dit nervesystem får lov til at mærke, hvordan det er at give slip.

Hos mig er der god tid. Vi tager først en samtale om dine udfordringer og jeg sørger for du ved, hvad der skal ske. 

Rationelt ved du sikkert godt, at en rumlende mave eller en kvalmefornemmelse ikke behøver at betyde opkast. Selv om du ofte har troet, at nu sker det, har det sikkert vist sig mange gange, at det gjorde det ikke. Men din indre alarmcentral er ligeglad med logik. Den har udviklet en form for fejlalarm, der trykker på katastrofeknappen, hver gang din krop sender et helt almindeligt signal.

Det er derfor, du bruger så meget energi på ritualer, tjekning og forsikringer. Det er din hjerne, der febrilsk forsøger at slukke alarmen.
I behandlingen arbejder vi direkte med at forandre din hjernes opfattelse af fare.
Vi skal ikke tale stolpe op og stolpe ned om din angst – i stedet taler vi direkte til dit underbevidste sind, som hele tiden har forventningen om, at du kaster op lige om lidt.

Målet er ikke, at du skal synes, det er rart at kaste op. Målet er at lande i en indre ro, hvor du mærker, at opkast er noget, du rent faktisk kan håndtere, hvis det en dag skulle ske.

Efterhånden som din hjerne opdager, at du reelt kan klare situationen, sænker din krop alarmberedskabet, og når katastrofen ikke længere truer, har du ikke længere brug for ritualerne til at passe på dig selv. Du kan endelig slippe kontrollen og få din frihed tilbage.

Under hele forløbet er det dig, der har kontrollen. Du sidder trygt i en behagelig stol, mens du lytter til min stemme der guider dig igennem processen. Du vil snart opdage, hvor rart det er at lade kroppen falde til ro. Du sover ikke; du er i en tilstand af dyb, fokuseret afslapning – lidt ligesom når man fordyber sig i en god bog eller dagdrømmer.
I hypnosen kan det være mig der taler, hvor du bare skal lytte og følge nogle instruktioner.
Ofte tager jeg også mine klienter igennem en meditativ proces som er mere dialogpræget, hvor vi arbejder med din hjernes fortolkninger af dine kropssignaler og forventninger.

Hvad vi kommer igennem

I stedet for at tvinge dig til at se din frygt i øjnene (som i traditionel eksponering), arbejder vi nænsomt med at:

Du vil opleve, at jo mere du tillader dig selv at slappe af i processen, jo hurtigere begynder din krop at huske, hvordan det føles bare at være til – uden at scanne, uden at frygte, bare i ro.

Hypnoseterapi Hammel

Hvad er forskellen på angst og fobi

Er du i tvivl om, hvorvidt dine symptomer skyldes angst eller en specifik fobi? Det er helt normalt at føle usikkerhed, når frygten bliver overvældende i bestemte situationer. Her kan du læse mere om, hvad en fobi er, og hvordan den adskiller sig fra generel angst.

Du kan også udforske angst, de forskellige former for angst og mulighederne for behandling.

FAQ om hypnose og emetofobi

Det er en meget almindelig bekymring. Men faktisk virker hypnoterapi modsat; vi arbejder netop på at berolige dit nervesystem, så din mave falder helt til ro. Du er i trygge hænder, og vi tager det i dit tempo.

Hypnoterapi handler om at skabe ro, ikke fremprovokere det, du frygter. Vi bruger ikke eksponering, hvor du skal konfronteres med opkast. Tværtimod lærer vi din krop, at den er i sikkerhed.

Det er individuelt, men de fleste mærker en betydelig lettelse allerede efter de første par gange. Vi evaluerer løbende, så du føler dig tryg i forløbet.

Tværtimod. Hypnose er en tilstand af dyb fokuseret opmærksomhed. Du er vågen og bevidst hele tiden, og du kan til enhver tid åbne øjnene eller tale med mig. Jeg guider dig, men det er din proces, og du har altid kontrollen."

Nej, slet ikke. Hypnose i en terapeutisk sammenhæng har intet at gøre med det 'show-hypnose', man ser på tv. Din underbevidsthed vil aldrig gå med til noget, der strider mod dine egne værdier eller grænser. Vi samarbejder udelukkende om at skabe den ro, du ønsker.

Alle mennesker med en normal forestillingsevne kan gå i hypnose – faktisk oplever du det naturligt hver dag, f.eks. når du falder i staver eller kører bil og pludselig opdager, at du er nået frem. Det kræver ingen særlige evner; du skal blot have lyst til at lukke øjnene og lytte til min stemme.

Få lydfilen "Din Mentale Pause"

Giv slip på dagens spændinger med min guidede lydfil og find din indre ro.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få lydfilen sendt direkte til din indbakke.