Hvorfor gør kroppen det, den gør?
For mange mennesker føles vægtøgning som en kamp, man ikke selv har valgt.
Man ved, hvad man “burde” gøre – spise sundere, motionere mere – og alligevel sker der noget, som virker stærkere end både fornuft og viljestyrke.
Det kan være dybt frustrerende at mærke kroppen modarbejde en.
Men hvad nu, hvis kroppen i virkeligheden forsøger at beskytte dig?
Hvad hvis det, der føles som en del af problemet, faktisk er en ubevidst løsning?
Beskyttelse og tryghed
Vores hjerne er skabt til én primær opgave: at sikre vores overlevelse. Den bruger sanser, kropslige fornemmelser, følelser, erfaringer og forestillingsevnen til konstant at vurdere: “Er jeg tryg?”
Hvis svaret – bevidst eller ubevidst – er nej, kan kroppen reagere ved at forsøge at skabe mere sikkerhed. For nogle viser det sig som ophobning af fedt, fordi fedt kan indkapsle ting eller være en ekstra energireserve.
Den argentinske læge Luis Chiozza beskriver tre ubevidste forudsigelser man kan gøre sig, eller indre strategier, der kan føre til vægtøgning og samtidig gøre det svært for kroppen at slippe fedtet igen.
1️⃣ Fantasien om langvarige energireserver
Fedt er brændstof.
Trækfugle og dyr, der går i hi, lagrer fedt for at klare perioder med ekstremt energiforbrug. De ved det instinktivt og forbereder sig inden.
Og mennesker?
Vi kan ubevidst gøre noget lignende, mener Luis Chiozza.
Når livet stiller store krav – eller bare forventningen om noget der kommer: Nyt job, fuldtidsarbejde, små børn, syge forældre, travlhed og ansvar i alle retninger – kan hjernen begynde at tænke:
“Jeg må hellere lagre noget ekstra energi. Der kommer en hård periode.”
Den ved nemlig ikke, at vi lever i overflod og altid kan købe mad.
Den handler ud fra gammel overlevelsesbiologi og instinkter.
2️⃣ Fantasien om at være selvforsynet
Denne strategi handler om uafhængighed:
“Hvis jeg har mine egne ressourcer, kan jeg klare mig uden andre.”
Det kan være personen, der tager alle opgaver på sig og sjældent beder om hjælp – måske fordi tidligere erfaringer siger, at man ikke kan regne med andre.
At lagre energi bliver en måde at stå imod følelsen af:
• at være alene om ansvaret
• at være svigtet
• at måtte gøre alt selv
Det er en overlevelsesstrategi:
Hvis jeg ikke kan få støtte udefra, må jeg forsikre mig, at der er energi nok til at jeg selv kan klare det.
Det er heller ikke usædvanligt at se et mønster hos en der er overvægtig, der tyder på, at man bærer byrder, følelser og ansvar som ikke altid er ens egne.
3️⃣ Fantasien om at beskytte sig gennem kroppen
Når man føler sig forsvarsløs, afmægtig eller måske tænker at der er noget forkert ved en selv, så man helst vil gemme sig, så kan kroppen forsøge at beskytte på en anden måde: ved at ændre formen.
Det kan være:
• at blive større for at virke stærkere eller mere uovervindelig
• at blive mindre attraktiv for at undgå seksuel opmærksomhed eller nye svigt
• at bygge en stødpude mod en hård og uforudsigelig omverden
• at gemme sig bag overvægten. Det lyder måske ulogisk, men folk lægger ofte mærke til personens størrelse, før de lægger mærke til andet omkring deres person.
Jeg har arbejdet med en svært overvægtig klient, som oplevede, at folk rundt om hende satte barren lavt.
Det gav hende faktisk en form for beskyttelse.
Hvis forventningerne til en er lave, bliver risikoen for at skuffe mindre.
Når folk lærer hende at kende, vinder hun altid – fordi hun er dygtig og vellidt.
Men hendes krop holdt fast i en strategi, som engang var nødvendig.
Når kroppen synes, det er bedst at være tynd
Der findes også den modsatte strategi:
Hvis man føler sig jaget, overvåget eller presset – som “jaget vildt” – kan kroppen forsøge at blive lettere for bedre at kunne slippe væk.
Her kan man opleve at det er svært at opretholde en normalvægt.
Vægtregulering kan altså gå begge veje, afhængig af hvilken form for beskyttelse kroppen leder efter.
Overvægt som en løsning – uden at være det
Mange problemer, vi slås med, startede som ubevidste forsøg på at hjælpe os.
Men selv gode strategier kan blive forældede og uhensigtsmæssige.
Overvægt kan:
• øge sygdomsrisiko
• hæmme bevægelighed
• give tunghed – både fysisk og følelsesmæssigt
Alligevel kan kroppen kæmpe for at bevare fedtet, fordi hjernen tror, det redder dig.
Når krop og hjerne skal lære noget nyt
Hypnoterapi kan hjælpe med at forandre de ubevidste mønstre, der trækker i den modsatte retning af dine mål.
For hvis årsagen til overvægten er en aktuel livssituation med alt for store krav, så nytter det ikke at presse sig selv yderligere.
Store forandringer kræver indre tryghed.
Derfor er små skridt ofte den klogeste vej:
Du kan læse mere om dine muligheder her, hvis du vil knække koden til vægttab og vægtstabilitet.