Føles det som om, din frygt har overtaget styringen? Selvom du rationelt ved, at edderkoppen, flyveturen eller højden ikke er livsfarlig, reagerer din krop instinktivt. Hjertet banker, håndfladerne sveder, og det eneste, du ønsker, er at flygte.
En fobi er ikke et tegn på svaghed, men en fejlprogrammering i dit nervesystem. Det er en intens reaktion, som din eller andres logik ikke kan tale til ro. Men du behøver ikke at leve med de begrænsninger, som din fobi sætter for dit liv, din familie eller dine drømme.
Med hypnoterapi i min klinik i Hammel hjælper jeg dig med at omkode de ubevidste mønstre, så du kan møde verden med ro og selvtillid igen – helt uden den overvældende angst.
Hos mig foregår det i trygge omgivelser, hvor du altid bliver informeret om, hvad der skal foregå.
Hypnose er ikke en form for søvn eller bevidsthedstab. Tværtimod er du med hele vejen, fuldt til stede, men i en dybt afslappet tilstand, hvor vi kan arbejde direkte med dine ubevidste mønstre.
Typisk forløb:
Mange oplever allerede efter første session, at deres frygt føles mindre intens. Efter få sessioner kan du stå i en tidligere skræmmende situation og føle dig rolig og fattet.
Fobibehandling med hypnose hos Thara
Mange forveksler angst og fobi, men der er en væsentlig forskel på, hvordan de føles i kroppen, og hvordan vi bedst behandler dem. Ved at forstå forskellen, bliver det lettere for dig at finde den rette vej ud af utrygheden.
Angst føles ofte som en vedvarende indre anspændthed eller bekymring, der kan opstå uden en entydig årsag. Det er en tilstand, der kan præge hele din hverdag og gøre det svært at finde ro.
En fobi er en intens og irrationel frygt rettet mod noget helt specifikt. Selvom du rationelt ved, at situationen ikke er livsfarlig, tager dit instinkt over og skaber en reaktion, du ikke selv kan kontrollere.
Man inddeler typisk fobier i tre kategorier:
De fleste kontakter mig, når deres fobi begynder at begrænse deres livskvalitet. Det er ofte “undgåelses-adfærden”, der gør ondt – altså alt det, man går glip af i hverdagen for at slippe for ubehaget.
Det kan være den 17-årige pige, hvis drømmerejse til Bali er i fare på grund af nåleskræk og nødvendige vaccinationer. Eller barnet, der så gerne vil sove hos en kammerat, men bremses af utryghed.
Uanset om det er angst eller en specifik fobi, arbejder vi i hypnosen med at berolige dit nervesystem og omkode de uhensigtsmæssige reaktioner, så du igen kan føle dig fri.
Hypnose mod angst hos Thara
Her i klinikken møder jeg mange forskellige former for frygt. Ingen fobi er for lille eller for mærkelig – hvis den begrænser dig, er den vigtig at få løst. Her er de områder, jeg oftest arbejder med:
Føler du panik ved tanken om en MR-scanner (klaustrofobi), eller gør nåleskræk det svært at få taget en nødvendig blodprøve? Jeg hjælper dig med at finde en dyb indre ro omkring det, så du kan gennemføre læge- og tandlægebesøg uden angst.
Er du bange for at "klappen går ned ", eller mærker du et voldsomt ubehag ved at være i centrum? Vi arbejder med din selvtillid og dit fokus, så du kan præstere og vise, hvad du kan.
Er du bekymret for andres domme, eller undgår du sociale sammenhænge af frygt for at gøre eller være noget forkert? Vi styrker dit fundament, så du kan føle dig tryg sammen med andre.
Dette er en ofte overset fobi, som kan være meget begrænsende i hverdagen. Vi arbejder skånsomt med at dæmpe kroppens konstante alarmberedskab.
Hvad enten det er turen over Storebæltsbroen, flyrejser eller turen op i Rundetårn, kan vi omkode din hjernes tolkning af din krops balance- og tryghedssignaler.
Lever du i et konstant alarmberedskab, hvor du altid skal "scanne" rummet for edderkopper, før du kan slappe af? Eller må du takke nej til besøg hos venner, fordi de har hund? Hvad enten det er hvepse, slanger eller andre dyr, der trigger din frygt, arbejder vi med at berolige dit nervesystem. Målet er, at du igen kan nyde at være i haven eller besøge andre med fuldstændig ro i maven.
Hypnoseterapi Hammel
Børn kan også lide af fobier, som f.eks. angst for at sove ude eller frygt for uvejr og torden. Til de mindste bruger jeg metoder, der er særligt tilpasset deres verden.
Vægttab med hypnose hos Thara
Måske har du allerede overvejet eller prøvet andre former for terapi for at slippe din fobi? Her er en kort guide til, hvordan hypnoseterapi adskiller sig fra de mest gængse metoder:
Her arbejder man med dine logiske tanker. Man prøver at forstå, hvorfor du er bange, og taler sig frem til en løsning. Problemet er ofte, at din logik godt ved, at edderkoppen ikke er farlig – men din krop reagerer alligevel. Hypnose virker derimod direkte på de følelser, som din logik ikke kan styre.
Her skal man gradvist udsætte sig selv for det, man frygter (f.eks. ved at kigge på billeder af slanger eller stå på en altan). Det kan være meget grænseoverskridende og kræve stor overvindelse.
I min klinik i Hammel arbejder vi anderledes. Vi behøver ikke at "udsætte" dig for det uhyggelige i virkeligheden for at skabe forandring.
Det betyder, at du ofte vil opleve, at din krop forbliver rolig næste gang, du møder din fobi – helt uden at du skal kæmpe dig igennem panikken først.
Læs mere om hypnose og fobi her
Hypnoseterapi Hammel
Hypnoseterapi er en veldokumenteret og effektiv metode til at omkode de ubevidste tanke- og reaktionsmønstre, der skaber fobien. Metoden anvendes over hele verden af terapeuter og psykologer.
Mange af mine klienter bliver overraskede over, hvor hurtigt deres fobi forsvinder, eller bliver markant mindre.
Forestil dig:
Det er muligt og det kan gå hurtigere end du tror.
Book tid i dag
Book din første session via mit bookingsystem eller ved at ringe til mig.
Sæt datoen. Tag en beslutning. Så har du allerede tage de første skridt imod forandring ud på den anden side af angsten.
Start med at modtag nyhedsbrev for at lære det hele mere og kende -
Vores hjerne er designet til at beskytte os mod fare. Når vi oplever noget truende, aktiverer hjernen automatisk vores kamp- eller flugtreaktion. Men nogle gange bliver denne reaktion kodet forkert – og din hjerne begynder at fejltolke helt harmløse signaler som livsfarlige.
Fobier opstår typisk af fire årsager:
Frygten føles 100% ægte, når den overvælder dig, men den er i virkeligheden resultatet af en overbeskyttende hjerne. Den gode nyhed er, at vi med hypnoseterapi kan lære din hjerne at skrue ned for alarmberedskabet og reagere realistisk igen.
Hvis din angst skyldes mobning, udstødelse eller svære familiemønstre, er reaktionen ofte mere kompleks. Her arbejder vi både med frygten og med at genopbygge dit selvværd. Det kræver ofte lidt flere sessioner, men investeringen giver dig friheden tifoldigt tilbage.
Alt foregår i trygge rammer. Hypnose er hverken søvn eller bevidsthedstab; du er fuldt til stede hele vejen.
En fobi er en intens og irrationel frygt for en bestemt situation, ting eller oplevelse. Den adskiller sig fra almindelig frygt – som alle føler af og til – ved at være så stærk, at den påvirker din livskvalitet og får dig til at undgå bestemte situationer og steder.
Fobier kan opstå af forskellige årsager:
Frygten føles bestemt meget ægte når den overvælder en, men din hjerne har skabt en overreaktion. Den gode nyhed er, at dette kan ændres – og det er her Hypnoseterapi kommer ind i billedet.
I min behandling går vi bag om symptomerne. Vi nøjes ikke med at tale om din frygt; vi finder ind til selve årsagen. Uanset om du kender årsagen eller ej, guider jeg dig igennem en proces, der omkoder din hjerne til at reagere med ro frem for panik. Mange af mine klienter i Hammel oplever en markant forskel allerede efter 1-3 sessioner – for nogle forsvinder fobien helt.
Mette med araknofobi (edderkopper) fortæller: ”Jeg har scanner altid hvert eneste rum for edderkopper inden jeg går derind. En gang jeg var alene måtte jeg vække naboen midt om natten for at få en edderkop i mit soveværelse fjernet. Jeg er så afhængig af andre hele tiden. En gang besvimede jeg også i armene på min mand.”
Da Mette (navnet er ændret) var hos mig første (og enenste) gang, var der en edderkop ved døren, da hun skulle hjem. Fantastisk. Så kunne vi jo lige teste. Hun stak fingeren ned til den ca. 1 cm fra den, og det var hende der hjalp den ud. Da hun gik herfra fik jeg et kækt smil og tomlen op med ordene: ”Du ringer bare, hvis du skal have en stor edderkop fjernet.”
“Jeg kunne slet ikke have de kryb. En gang var der en edderkop i soveværelset, da jeg var alene hjemme. Jeg måtte vække naboen. Der var mange pinlige episoder med de edderkopper og mig. Efter hypnosen scanner jeg ikke længere hver eneste rum, hver gang jeg går derind. Jeg kan selv bære dem ud ved at fange dem i en kop. Nu tør jeg også tage til Australien igen. Så du ringer bare hvis jeg skal fjerne flere edderkopper for dig Thara .”
Jonna (navn ændret) led af klaustrofobi (små lukkede rum). Hun var nødt til at have andre med sig til at holde døren på offentlige toiletter, da hun ikke turde låse den. Hun rejser meget med sin mand og nogle gange bor de på hotelværelser meget højt oppe. I en alder over 70 år, kunne hun ikke blive ved med at undgå elevatoren, da benene ikke kunne klare trapperne til 17. etage (som hun selv sagde). Hun gik også i behandling for at være på forkant til, hvis hun en dag skulle i en scanner på sygehuset. Jonna er nu fri af sin fobi og kan stadig rejse med sin mand og behøver ikke frygte undersøgelserne på sygehuset.
En pige i skolealderen led af stærk angst for opkast – emetofobi. Det betød at hun måtte lukke sig inde på værelset i flere dage, hvis andre i husstanden var syge. Det betød også, at hun fik angstanfald, hver gang hun skulle transportere sig og at hun afholdte sig fra at deltage i fester med alkohol. Hun kunne have op til 10 daglige angstanfald, hvilket var meget udmattende.
To behandlinger skulle der til i dette tilfælde. Nu har hun et helt nyt og meget friere liv.
14-årig med nåleskræk
Denne pige, som før hypnoseterapien har oplevet at blive bange, ængstelig hver gang hun skulle stikkes, klarer det nu uden de store problemer. Hun fortæller:
“Jeg græd lidt da de fortalte om bivirkningerne ved vaccinen, men så kiggede jeg bare væk og så var det lige pludselig ovre.” Bagefter reflekterer hun så fint, at “faren bare var inde i mit hoved”.
Hun er sikker på, at hun klarer den næste vaccine bedre, for nu er det denne gode oplevelse hun husker.
En kvinde gik i panik når hun så regnorme. Hun måtte have sin mand til det meste havearbejde. Hun havde oplevet at være spærret inde når det lige havde regnet, da hun ikke turde gå ned af havegangen forbi alle ormene. Også når hun var på besøg. Det var ved at være pinligt for hende.
Efter første behandling havde hun været hjemme og grave kartofter op. Ormene havde hun bare lige flyttet med spaden uden det gjorde så meget.
Fra hvepseangst til leg og nysgerrighed
En 8-årig dreng kom til mig med voldsom angst for alle flyvende insekter efter et hvepseangreb på en ferie. Frygten betød, at han ikke længere turde være ude med sine venner mere end højst nødvendigt. Efter et forløb med hypnoseterapi er angsten nu betydeligt reduceret. Han leger igen frit udendørs med de andre børn og er endda begyndt at læse nysgerrigt i bøger om insekter.
Fra angst til frihed
Marias søn på 14 år panikkede hver gang der var bier og hvepse i nærheden og havde dage, hvor han slet ikke kunne være uden for. Hun skriver: “Det har været det helt rigtig for os at gå til dig med det du tilbyder. Vi synes det går meget bedre. Han formår at holde hovedet koldt og reagerer langt mere hensigtsmæssigt. Det ser ud til at sessionerne hos dig har hjulpet ham rigtig meget. Tusind tank for hjælpen, som har været stor for L.
Venlig hilsen Maria.”
Efter en tidligere svær oplevelse i en scanner kæmpede min klient med voldsomme panikanfald og fysisk ubehag. Da han skulle gennemføre en række nødvendige undersøgelser af op til en times varighed, hvor han skulle ligge helt stille med maske, føltes det som en uoverstigelig opgave. Gennem vores forløb fik han værktøjerne til at dæmpe kroppens alarmberedskab og bevare kontrollen. Her er hvad han skriver:
Her er hvad han skriver:

En 8-årig dreng stod over for fire års intensiv tandregulering. Med besøg i stolen næsten hver uge var han kørt helt fast i en følelse af at være fanget og magtesløs. Han mødte op i klinikken sammen med sin far og en lille legetøjsdrage fra Japan.
Efter vi havde talt lidt om kroppens alarmsystem, tog sessionen fart på drengens egne præmisser. Med en tusch og en tavle i hånden brugte han sin viden om spil-verdener til at forklare de klaustrofobiske oplevelser hos tandlægen. Han gennemlevede både flugten og kampen i sin livlige fantasi – med dragen som støtte og kun små guidninger fra mig.
I hans indre univers endte han med at "sende" tandlægerne ud til stjernerne for at spise stjernemad. Det lyder måske legende, men for hans nervesystem var det dybt alvorligt og meningsfuldt. Han fik lov at gennemleve en hel cyklus af frygt og derefter regulere helt ned til ro igen. Det ændrede fuldstændig hans oplevelse af de mange fremtidige tandlægebesøg, som han herefter kunne gennemføre uden angst.
En ung mand, som hvert halve år skal i en 6 timers lang behandling med drop, havde efter en uheldig oplevelse fået angst for kanyler og bekymringer fyldte i ugerne op til behandlingen 80% af hans tankevirksomhed:
Hans mor skriver:
“Jeg skal hilse fra (søn) og fortælle, at der var rigtig god effekt af hypnosen hos dig. Der var ingen problemer med at få lagt drop. Han valgte alligevel at gøre brug af vejrtrækningsteknikken. Han skal vaccineres på søndag og der er ingen problematiske tanker i forhold til det. Det er bare så dejligt.”
En 20 årig kvinde, som ellers er velfungerende, var efter en bestemt oplevelse, blevet usikker på sig selv i en sådan grad, at hun var hæmmet i at komme videre med sit liv. Hun havde desuden udviklet OCD symptomer efter en traumatisk oplevelse.
Et par uger efter endt behandling skriver hun:
“Hej Thara. Jeg ville bare lige takke dig mange gange for hjælpen. Efter vores samtale blev jeg virkelig målbevidst, og jeg fik endelig afsluttet det forhold, der ikke var godt for mig. OCD symptomerne mærker jeg stort set ikke noget til mere. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg er et langt bedre sted nu og har fået det virkelig godt på den anden side!! Så tusind tak :)”
Min store udfordring har altid været at stille mig op og undervise, specielt i større grupper. Det har begrænset mig betydeligt, når jeg i mit job har haft undervisnings- /formidlingsopgaver, hvilke jeg har et brændende ønske om at kunne udfylde, idet jeg gerne vil formidle min viden og erfaringer til andre.
Jeg modtog 4 behandlinger i alt – herunder håndgribelige redskaber til selv at arbejde videre med min udfordring i undervisningsøjemed.
Jeg har siden sidste behandling undervist 4 gange. Jeg kan tydeligt mærke, at der er sket store forbedringer. Jeg bliver ikke nær så nervøs før og under selve undervisningen. Når jeg oplever, at nervøsiteten sniger sig ind, anvender jeg med stor succes de redskaber Thara har introduceret mig til.
Jeg mener det er vigtigt at være indstillet på, at et vellykket hypnoseforløb kræver, at man også selv er villig til at arbejde målrettet med sin udfordring bl.a. med hjælp fra de redskaber behandleren, i dette tilfælde Thara introducerer til.
Jeg kan på det varmeste anbefale et hypnoseforløb hos Thara. Thara arbejder meget seriøst og tilrettelægger hypnosen i et tæt samarbejde med sin klient.
Thara er meget kompetent i sin tilrettelæggelse af behandlingen, hvilket fik mig til at være tryg, idet hun løbende involverede mig i, hvad der skulle ske og hvorfor.
Så har du noget, der begrænser dig i at nå dine mål, så tøv ikke med at bestille en tid .
Marlene
Per sender en sms:
"Jeg kom igennem begge scanninger i dag, så tak for hjælpen! Jeg kunne nogenlunde slappe af og oplevede ikke optræk til panik – kunne kontrollere tankerne og flytte fokus. Seancen i går var rigtig god og hjælpsom.”