Skrækfilm forbereder kroppen på farer​

Når jeg af og til skriver eller taler om, at angsten for angsten er et meget stort element af mange angstlidelser og fobier, så er der faktisk en god grund til det. Du KAN dø af skræk.

Forskere har lavet mange undersøgelser af folk der så gyserfilm. Undersøgelserne viser med al tydelighed, at krop og hjerne ikke altid skelner virkelighed fra film.

Den amerikanske hjerneforsker Uri Hasson brugte i 2007 hjernescanninger til at vise, hvordan hjernen reagerer på forskellige filmgenrer. Når vi ser gyserfilm, er op til 65% af hjernen aktiveret holdt op imod, at filmklip af helt almindelige hverdagssituationer kun aktiverer omkring 5% af hjernen.

Ved hjælp af lys, mørke og lyd, grusomme effekter eller skrig, bygger filminstruktøren en forventning op om, at noget virkelig skræmmende snart vil ske. Derved skaber indtrykkene fra filmen adgang lige ind til hjernens frygtcenter, så vi får hjertebanken, trækker vejret hurtigere, sveder mere og forbereder derved kroppen på flugt og kamp.

I et Hollandsk forsøg fra 2015 tog man blodprøver fra folk man viste gyserfilm, og de viste, at kroppen havde skruet op for produktionen af proteinet koagulationsfaktor VIII. Kroppen forbereder et blodtab ved at proteinerne svømmer rundt i blodet og er klar til at lappe, hvis der skulle gå hul i en blodåre. Det kunne jo være at morderen kom efter dig næste gang!​ Man beregnede sig frem til en øget risiko for blodpropper på 19 %. Bare ved at se en film.

Vi leger os til frygtregulering

Når vi alligevel opsøger noget, der faktisk er ret stressende og ubehageligt for os, er det sandsynligvis fordi, at der også er et element af nydelse og belønning ved oplevelsen af, at en farer ophører og vi igen føler os sikre. Hvis vi altid holder os til det trygge og sikre, begynder vi at kede os, men måske skyldes det allermest, at vi ønsker at være velforberedte på det værst tænkelige.

Mange begynder som teenagere opsøge gyserfilm eller andre farer. Ja børn gør det faktisk også. De vover sig væk fra mor og tilbage igen. Man mener at man leger med frygten. Og leg giver mening. Leg er en måde at øve sig på at håndtere det, man kan møde senere i livet. Så faktisk øver man sig på at regulere sin frygt ned.

Man svinger imellem sin sikkerhedzone og sin farezone. Nogle tager det videre ud i nogle ekstremer og opsøger farer. Man begiver sig helt ud på kanten af det tilladelige og det sikre. Ryger man for langt ind i farezonen – der hvor man ikke længere formår at bringe sig tilbage i sikkerhed – risikerer man at ryge ind i traumezonen, hvor der sker en skade, fysisk eller mentalt. Eller hvor man får ødelagt nogle forhold i sit liv.

Det er egentlig ikke noget vi behøver at opsøge. Der sker traumatiske ting i vores liv. Uventede og dramatiske ting, som vi ikke har nogen strategi for at håndtere og situationer, hvor vi føler os helt alene og isolerede med vores alt for store og uoverskuelige udfordring.

De indre film

Vores underbevidsthed er fuld af “film” i alle genrer. Romantiske film. Skræmmende film. Ulykkelige film. Film om sygdom, død og tab. Dramaer med indre dialoger med sig selv, eller andre karakterer der får tildelt en rolle i de scenarier der udspiller sig i vores sind.

Hjernen forsøger at skabe mening i alle de milliarder af sanseindtryk den modtager. Den forsøger at være på forkant med, hvad der kan ske. Den samler stumper og stemninger sammen fra forskellige minder og indtryk og klipper nye film sammen.

Mange kender nok disse film:

• Min ulykkelige fortid.
• Hvad skal der blive af mig?
• Hvad nu hvis jeg aldrig lykkes.
• De andre ser ud til at kunne, men jeg kan ikke.
• Den store katastrofe.
• Hvis bare… så..
• Temaet: Græsset er grønnere på den anden side.

Indholdet kan variere, men de kan rumme forfærdelige scenarier om selvmord, sygdom, misbrug, ensomhed, ulykker, tab, skilsmisser, fattigdom, udstødelse, afvisning, forladthed, mobning, død osv.

Det er ikke for at forklejne din livshistorie eller det du har gået igennem, at jeg kalder det film. Selvfølgelig er det folks virkeligheder. Der er med garanti en rigtig god grund til, at du har de her følelser og tanker. Når jeg alligevel kalder det film, gør jeg det fordi tingene ofte bliver klippet sammen af highlights og ting, der måske ikke var helt sådan eller bliver sådan, som du forestiller dig det. Lidt som med film. Men hjernen skelner ikke og kroppen reagerer med forventningen om, at det sker eller med eftereaktioner på det, der huskes og til stadighed genkaldes i den indre biograf.

Der er faktisk også eksempler på, at mennesker har udsat sig selv for stor fare pga. en irrationel frygt. Dette er bare et tænkt eksempel, men det kunne være en der var bange for flyvende insekter. Det kunne være at vedkommende var ude at køre bil og insektet kom ind i bilen og i panik og med al fokus på insektet, glemmer man alt om trafikken og er ved at forårsage katastrofale ulykker.

Lange ventetider på behandling

Frygt, angst, usikkerhed og nervøsitet er følelser som alle oplever. Men det er ikke meningen at du skal gå rundt i en konstant tilstand af angst og frygt eller gennemleve en allerede overstået begivenhed igen og igen. Det stresser kroppen alt for meget og du risikerer sygdom og betydelig forringet livskvalitet.

Alligevel er der i det offentlige lange ventetider på behandling.

At have økonomi til at opsøge behandling uden for sundhedssystemet er for de heldigt stillede.

Hvad kan du gøre

Hvis du er nået derud, hvor tilstanden er blevet vedvarende eller traumatisk, og der er ting du kunne før eller som er helt normale for andre at gøre, som du undgår eller slet ikke kan, så har du brug for hjælp og du skal selv opsøge den, hvis du vil forandring.

Undersøg forskellige terapiformer og find ud af hvilken en der passer dig.

Jeg kan hjælpe dig til at blive bedre til at regulere din tilstand og være med usikkerheden, hjælpe dig igennem dit traume og hjælpe dig til et mere rationelt og realistisk perspektiv, for mange af de scenarier vi sætter op, er heldigvis ikke sådan, er allerede overstået eller bliver aldrig til din reelle virkelighed.

Og er du reelt i fare, så skal du have hjælp til at komme tilbage i en sikkerhedszone, måske ved at lære at sige fra og stå op for dig selv.

Der findes også et hav af metoder til selvregulering:

Meditation, yoga, åndedrætsøvelser, at lytte til lydfiler og beroligende musik er nogle af dem.

Det kan være en god investering af sin tid og af sine ressourcer at lære sig nogle af disse metoder.​

Vi lever i en tid med enormt mange usikre parametre, som vi ikke kan stille ret meget op med selv. Det kan være en hjælp til en selv for at håndtere de reaktioner man har på verdenssituationen og de vilkår der er i ens liv. Det kan også være gode metoder til at genvinde kontrol over ens reaktioner, så det ikke løber af med en.

Men man skal passe på ikke at bruge disse metoder som en undgåelse til at lave nødvendige forandringer i ens liv – bare fordi det er det nemmeste og her og nu billigste valg.

Du er altid velkommen til at skrive til mig med forespørgsler på, om jeg kan hjælpe dig i din situation.