Klaustrofobi

Min klinik ligger i Hammel, og jeg modtager ofte klienter fra både Silkeborg, Aarhus, Randers og omegn, som søger effektiv hjælp mod deres angst og fobi.

Skriv og få en gratis forsamtale

Behandling af klaustrofobi med hypnose

Klaustrofobi handler om meget mere end blot angst for små rum; det er en grundlæggende frygt for at blive indespærret eller fastlåst i en situation, hvor man ikke selv har kontrollen. Med hypnose kan du få hjælp til at ændre din hjernes forudsigelser om fare og dermed berolige dit nervesystem, så du igen kan bevæge dig frit i verden.

Mange af mine klienter fra Hammel, Århus, Silkeborg og resten af Midtjylland søger hjælp, fordi de føler sig begrænset i hverdagen. Uanset om din panik trigges i en elevator, hos frisøren eller i en social sammenhæng, er målet med hypnoterapi at give dig roen og det indre rum til at blive – og friheden til at gå.

Hypnose mod angst hos Thara

Det siger klienterne om hypnose mod Klaustrofobi

Herunder kan du læse mere om de mest almindelige former for klaustrofobi og angst for at blive spærret inde, og hvordan det påvirker hverdagen:

For mange trigges de klaustrofobiske følelser i små rum som elevatorer, prøverum eller offentlige toiletter. Enten undgår man helt disse steder, eller man er afhængig af, at en ledsager holder vagt ved døren, fordi man ikke tør låse den. Folk søger ofte først hjælp, når begrænsningerne bliver for besværlige – f.eks. når benene ikke længere kan klare trapperne frem for elevatoren, eller et nyt job kræver, at man opholder sig i små rum eller tætte menneskemængder.

Det kan være ret udfordrende at transportere sig, når man lider af klaustrofobi. Særligt steder, hvor man ikke frit kan komme ud, såsom i et fly, et fyldt tog eller en tunnel. Her kan frygten trigge fysiske symptomer som hjertebanken, hyperventilation og åndenød, hvilket for mange fører til et decideret angstanfald.

En meget hyppig grund til at opsøge behandling er, når indkaldelsen til en nødvendig MR-scanning lander i e-Boks. Tanken om at ligge fastspændt i det støjende, smalle rør kan føles umulig at gennemføre. Det samme gælder frygten for ikke at kunne komme væk fra tandlægestolen eller undersøgelsesrummet, hvilket desværre får nogle til at undgå vigtige lægebesøg i årevis.

Måske kender du også det, at den klaustrofobiske følelse også opstår i situationer, hvor det ikke er væggene, men de sociale rammer, der snærer. Det kan være i frisørstolen, hvor du ikke bare kan rejse dig midt i klipningen, eller i en samtale, der føles umulig at afslutte. Her tolker din underbevidsthed situationen som en fælde, hvilket gør helt almindelige sociale interaktioner ekstremt drænende. Mange oplever også ubehag ved biografer eller koncerter, hvor man føler sig nødsaget til at placere sig strategisk tæt på udgangen for at bevare kontrollen.

Klaustrofobi kan have mange rødder, og det er ikke altid let selv at gennemskue, hvorfor din krop pludselig reagerer med panik. Ofte opstår angsten som et forsøg på at beskytte dig, baseret på tidligere erfaringer eller en generel overbelastning af dit system:

  • Tidligere skræmmende oplevelser: Hvis du før har følt dig fanget eller fastlåst uden mulighed for at slippe væk, kan din hjerne have lært at forudsige fare, hver gang du er i en lignende situation.
  • Langvarig stressbelastning: En overaktiv amygdala – hjernens alarmcenter – kan være resultatet af en periode med stress, hvor dit nervesystem er blevet så fintfølende, at det reagerer på selv små begrænsninger i rummet.
  • Panikangst og generel ængstelighed: Nogle gange er klaustrofobien en del af et større mønster, hvor kroppen er i konstant alarmberedskab, måske som følge af en tillært utryghed fra din opvækst.

Uanset hvor din angst stammer fra, er det vigtigt at vide, at du ikke er gået i stykker. Din hjerne gør blot det, den tror er nødvendigt for at passe på dig. Hypnose er her en af de mest effektive og milde måder at lære dit system at finde roen og trygheden igen.

Hypnoseterapi Hammel

En mildere vej: Hypnose frem for eksponering

Måske har du hørt, at den eneste vej ud af klaustrofobi er eksponeringsterapi – altså at du gradvist skal udsætte dig selv for det, du frygter mest. Men for dig kan tanken om at skulle stå ansigt til ansigt med panikfølelsen i en elevator føles som et overgreb, der blot bekræfter din krop i, at situationen er farlig.

Hos mig i Hammel skal du ikke tvinges til noget, der føles utrygt.

I stedet for at presse din krop til at udholde ubehaget, arbejder vi med hypnoterapi direkte i de underbevidste lag, hvor din frygt bor. Vi nøjes ikke med at tale om dine tanker; vi går skridtet dybere og ændrer din hjernes tolkning af fare.

Ved at bearbejde de dybe overbevisninger i ro og mag, kan vi lære dit nervesystem at reagere med tryghed og tillid fremfor alarm. Målet er ikke, at du blot skal overleve turen i elevatoren eller MR-scanneren, men at du kan bevæge dig ind i situationen med en følelse af indre rum og en rolig vished om, at det er dig, der har kontrollen.

Ofte stillede spørgsmål om klaustrofobi og hypnose

Det skyldes, at din hjerne laver en fejlagtig tolkning. Når du befinder dig i et lille rum, tolker dit alarmberedskab manglen på plads som en trussel mod din vejrtrækning. Hjernen sender et signal om fare, som din krop reagerer på, og det skaber den fysiske følelse af kvælning eller lufthunger. I hypnose lærer vi din hjerne at opdatere disse tolkninger, så den forstår, at du er i sikkerhed.

Ved klaustrofobi og angst generelt, er hjernen lynhurtig til at konstruere katastrofescenarier – f.eks. at elevatoren går i stå, eller at du panikker i MR-scanneren. Det er en urgammel overlevelsesmekanisme, der forsøger at være på forkant med mulige farer og trusler. At spå om fremtiden kan man godt sige. Der sker så det, at din krop reagerer på de forudsigelser din hjerne laver, som om de sker lige om lidt. Den forbereder sig på flugt. Hypnoterapi hjælper dig med at bryde disse tanke- og reaktionsmønstre, så du kan bevare kontrollen og dit indre rum, selvom du er et sted med begrænset plads.

De fleste mærker en markant forandring efter blot 2-3 sessioner. Nogle har brug for lidt flere, hvis deres klaustrofobi er kombineret med meget svær stress eller traumatiske oplevelser, men hypnose er kendt for at være en hurtigvirkende metode sammenlignet med traditionel samtaleterapi.

Det er en meget almindelig bekymring, men under hypnose er du i en tilstand af dyb afslapning. Du er hele tiden i kontrol og kan åbne øjnene, hvis du har lyst. Vi arbejder i dit tempo, og jeg guider dig trygt igennem processen, så din krop lærer at forblive rolig, fremfor at gå i panik.

Ja, det kan det. Det spiller ingen rolle, om din angst er nyopstået eller har varet i årtier. Når vi sammen arbejder med din underbevidsthed og dit autonome nervesystem, skaber vi nye forbindelser i hjernen (det man kalder neuroplasticitet), så de gamle angstmønstre bliver erstatte af tryghed.

Har du flere spørgsmål, så er du altid velkommen til at skrive ellet ringe, eller hvis du ikke lige træffer mig, så book en uforpligtende samtale her

Hypnoseterapi Hammel

Andre kender også til

For mange med klaustrofobi er det ikke kun de små rum, der driller, men også følelsen af at være fastlåst i en situation – som f.eks. under en behandling hos tandlægen. Hvis din frygt for at være fanget også afholder dig fra at passe på dine tænder, kan du læse mere om, hvordan vi skaber ro og kontrol i tandlægestolen her: tandlægeskræk

på grund af de lukkede rum, kan det ofte hænge sammen med en generel utryghed ved medicinske procedurer. Oplever du også ubehag ved tanken om indsprøjtninger? Så læs mere om min behandling af nålefobi her.

Mange oplever, at deres klaustrofobi bliver allermest intens, når flydøren lukker, og man ved, at der ikke er nogen vej ud de næste par timer. Hvis din frygt for lukkede rum forhindrer dig i at rejse, handler det sjældent om manglende mod, men om et nervesystem, der er gået i alarm. Hypnose er et fantastisk redskab til at lære din krop, at du kan være i sikkerhed – også selvom du er i luften. Læs mere om behandling af flyskræk her

Få lydfilen "Din Mentale Pause"

Giv slip på dagens spændinger med min guidede lydfil og find din indre ro.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få lydfilen sendt direkte til din indbakke.