Årsager til overvægt

​Når din krop vælger at lagre ekstra fedt, er det i første omgang fordi, den har en oplevelse af at have brug for det. En subjektiv fortolket oplevelse vel og mærket. Hvis det kun var fordi du spiste for meget, hvorfor er der så nogle, der kan spise og spise uden at tage et gram på, og andre skal bare kigge på en kage, så sidder den på sidebenene? Din krop er den egentlige chef. Selv om du får kalorier nok – rigeligt måske – kan kroppen alligevel sulte. Enten fordi du ernærer den med en underlødig kost, eller af psykologiske årsager. Miljø og forurening kan spille ind. Fedtet er en udmærket barriere for at beskytte de øvrige celler mod giftstoffer. Kroppen har visse indbyggede genetiske overlevelses programmer, som er designet til at tvinge dig til enten at blive tykkere eller tyndere, hver gang den føler, at det vil hjælpe til at holde dig i live. Begivenheder i dit liv kan tricke disse mekanismer, selv om du ikke behøver at lagre mere fedt, og disse programmer kan komme helt ude af balance og nærmere blive en trussel for vores overlevelse. Heldigvis kan det lade sig gøre at ændre dem.


På det sidste har jeg studeret Bruce Liptons forskning om, hvordan vores sind, vores opfattelse og fortolkning af verden bestemmer, hvilke gener, der kommer til udtryk. Altså at vores tanker, følelser og omgivende miljø bestemmer, hvad der sker i vores krop helt ned på celleplan. Størstedelen af vores adfærd styres af underbevidstheden. Af indlærte vaner, overbevisninger, tanker og følelsesmønstre, som igen virker på hormonsystemet.


Så grunden til, at din krop lagrer ekstra vægt er sandsynligvis en spejling af et dybere indre problem. Der kan være en følelses-, tankemæssig eller vanemæssig grund til, at din krop har brug for de ekstra fedtdepoter.


Så du kan spørge dig selv: Hvad er den positive grund til at have ekstra vægt? Hvilket behov dækker det? Hvad beskytter det mig imod?


Lyt til svaret fra dit indre. Måske bliver du overrasket?

Den bedste måde at bevare et vægttab – vil jeg mene – er at tage sig af det underliggende behov og give sig selv, hvad man virkelig har brug for. At tilfredsstille sin egentlige sult. Det gælder både ernæringsmæssigt og følelsesmæssigt. Da denne artikel ikke skal handle om kostråd, så vil jeg komme ind på de mere psykologiske aspekter.


Mange overvægtige har et dybt behov for følelsesmæssig beskyttelse. De dulmer følelserne med mad og forsøger at undgå at mærke den dybe usikkerhed inden i dem, eller angsten for at blive svigtet, såret og forladt. Måske har de dulmet de følelser så længe, at de ikke længere er klar over, de er der.


En anden grund er kronisk selvbenægtelse. Man nægter sig selv det, man virkelig ønsker, og benægter hvem man i virkeligheden er. Man fratager sig selv det, man længes efter. Mange har en oplevelse af ikke at fortjene at få det, de inderst inde vil have. Der kører nogle indre programmer med selvstraf i form af en masse afsavn på nogle vigtige følelsesmæssige behov. Når kroppen så har en oplevelse af, at den kommer til at sulte og mangle noget i fremtiden, fordi den bliver fornægtet – hvad gør den så? Den lagrer til senere. Og hvad lagrer den? Energi i form af fedt. Simpelthen for at overleve.


Flere årsager til overvægt kan være: Et ønske om at beskytte sig fra noget eller nogle, en følelse af tomhed indeni, følelser der stoppes ned med mad og ikke udtrykkes. Følelsen af, at du ikke kan udtrykke din indre sandhed. At søge kærlighed og tilfredsstillelse, med den overbevisning, at det ikke vil komme fra andre og man er nødt til at fylde sig selv op. Derved at bruge mad som en erstatning for kærlighed og hengivenhed. At man er ude af stand til at indrømme for sig selv eller andre, hvad man længes efter. Som en kompensation for et dybt afsavn. En uopfyldt længsel efter at blive holdt og elsket som erstattes af et ekstra fedtlag. En ekstra beskyttelse mod omverden. Vrede, modvilje. Eller ønsket om at være stor og stærk, så ingen udnytter dig.


Så når du bliver i stand til at frigøre dig fra disse årsager og samtidig får kigget dine vaner efter i sømmene, så vil vægttabet ske meget, meget lettere. Her er det mange har gavn af terapi. Hos mig arbejder vi med disse svære følelser og med dine overbevisninger omkring det, så din diæt kan komme til at virke, og du kan finde ind til det liv, du i virkeligheden drømmer om. Hvis det mere handler om at vælge de rette fødevarer, så er det det vi arbejder med. Du kan også have en sukkerafhængighed, så du fylder din krop med underlødigt mad, som ikke nærer dine celler, men kun giver dig tomme kalorier. Du kan have tilegnet dig en vane med at spise alt for meget. Så er det overbevisningerne om, hvor meget mad der er nødvendigt, vi arbejder med, eller den følelse du forsøger at stoppe ned.


Dine overbevisninger spiller ind. Hvis du har en idé om, at når du spiser bliver du tykkere – så bliver du det også. Uanset hvad du spiser. Har du det sådan, har du nok et had/kærlighedsforhold til mad. Andre som ikke har den overbevisning, men værdsætter maden, kan spise næsten hvad som helst uden at blive tykke.


Når du så forsøger at bekæmpe din overvægt med skrappe diæter, vil din krop ofte arbejde imod og forsøge at holde på depoterne. Ofte ender det med du tager mere på bagefter end du tabte under diæten. Med din diæt fortsætter du ofte mønstrene med selvbenægtelse, selvstraf og overbevisninger om, at maden feder. Så diæten virker ikke.


Grunden til du ønsker at tabe dig er, at du tror det vil gøre dig mere glad. Men hvis alt det, du gør ikke gør dig glad – en skrap diæt, motion du slet ikke har lyst til eller finder glæde ved, så får du ikke succes med det. Så trækker det du gør dig i den modsatte retning af det, du ønsker. Jo hårdere du prøver – jo mere desperat bliver du. Jo værre bliver det. Måske ender du med at tage endnu mere på. Du skal hele tiden kæmpe imod dit begær – og alt hvad vi kæmper imod, varer ved.


Dit fokus på at slanke dig kan blive så stærkt og rettet mod det, du mangler. Når du ser dig i spejlet, så ser du måske alt det fedt, du gerne vil af med. Det bliver nærmest et bevis på, at du ikke lykkedes, at du mangler det, du ønsker – at være slank. Så hele processen er selvforstærkende i forhold til de underliggende uopfyldte behov og afsavn.

Et skridt til at komme nærmere kan være at ændre måden at se på dig selv. Du er en, der for hver dag der går, kommer nærmere dit mål.


Hver dag kan du sætte små, overkommelige mål for dig selv, som bringer dig både den glæde, du ønsker i dit liv, og som bringer dig nærmere din idealkrop.

Ros og anerkend dig selv for dine små handlinger. Det kan være at erstatte kagen med grøntsager, eller at bevæge dig på måder, du synes er sjovt og rart. Så skaber du efterhånden en mere positiv indstilling til dit projekt.


Undervejs mod dit mål om at slanke dig, kan der opstå svære indre konflikter. Dit behov for at fylde tomheden op, kan blive meget stærkere end behovet for at slanke dig. Det samme kan mennesker, der er afhængige af stimulanser opleve. Du er ikke den eneste, der har det sådan.

Motivationen til vægttabet skal komme indefra. Fra kærlighed til dig selv og ikke ud af selvhad og sammenligninger med andre. Da dit trossystem er så vigtigt for at du lykkes med det, så er det en rigtig god idé, at du finder den metode, du tror på, og ikke nødvendigvis det, der virkede for din nabo.


Sætter du overlæggeren for højt med skrappe diætplaner og hård motion, vil du måske føle, at du straffer dig selv. Igen modstand og tilbage til yoyo-vægten.

Start med små simple mål som synes opnåelige og som føles godt. Gør det du tror på virker. Aktiviteter du kan lide. Små ændringer i dine madvaner. Og start i dag!

Skal jeg hjælpe dig med at nå dine mål så er Hjernesmart vægttab med hypnose en unik mulighed. Her arbejder vi med vanerne og med at få adskilt maden fra dine øvrige behov. Det foregår på hold i et forløb på 12 uger. Læs mere om her.


Hjernesmart Vægttab



Af Hypnoterapeut Thara Chalotte Fogh

Inspirationen til artiklen er hentet hos Teal Swan, Bruce Lipton og Jon Gabriel.

Ring for en uforpligtende samtale

+45 22 17 58 27

Send en SMS, hvis jeg ikke svarer.

​Tilmeld nyhedsbrev

Læs mere

Følg med
​på Facebook

Følg mig på Facebook og lær mere om hypnoseterapi.

Hypnoseterapi v/Thara Chalotte Fogh

Ryttervej 51, 8450 Hammel

- Find vej med Google Maps

Telefon: 22 17 58 27

E-mail: kontakt@hypnoseterapi-hammel.dk

CVR: 35404309