Overspringshandlinger

Min klinik ligger i Hammel, og jeg modtager ofte klienter fra både Silkeborg, Aarhus, Randers og omegn, som søger effektiv hjælp mod deres angst, fobi og uvaner

 
 
Skriv og få en gratis forsamtale

Overvind overspringshandlinger og prokrastination

Kender du følelsen af at sidde fast, selvom din to-do-liste vokser? Du er ikke alene. Mange kæmper med at finde hjælp til overspringshandlinger, fordi de føler sig lammet af opgaver, der virker uoverskuelige.

Inden for psykologien kaldes det prokrastination, men i hverdagen føles det bare som en frustrerende blokering, der gør at man har svært ved at komme i gang.

 
 
 
 
 
 

Overspringshandlinger handler sjældent om mangel på tid, men snarere om manglende koncentration, overblik og følelsesmæssig modstand. Din hjerne forsøger at undgå det ubehag, der er knyttet til en opgave – uanset om det er det praktiske, det sociale eller det præstationsorienterede.

 
 
 
 
 

Måske hober rodet sig op på dit skrivebord eller andre steder i hjemmet eller på din arbejdsplads. Din modstand kan handle om manglende overblik. Opgaven virker simpelthen for stor og uoverskuelig.

Rod indebærer ofte stillingtagen. Frygten for at træffe forkerte beslutninger kan gøre, at du helt undgår at starte. Der kan være smerte i at skulle skille sig af med minder eller noget man kunne få brug for senere. Smerten ved fortrydelse.

Selv informationer kan bremse os – tænk hvis der stod noget vigtigt på de papirer eller dokumenter der hober sig op.

Mange rækker ikke ud efter hjælp, fordi det føles skamfuldt, når noget er steget en over hovedet. Frygten for de andres dom kan virke lammende.

 

Det kan være du skal læse op til eksamen eller have skrevet en vigtig rapport, men du udskyder det til sidste øjeblik, eller får det måske slet ikke gjort.

Under følelsen af ikke at kunne tage sig sammen, eller føle sig umotiveret, kan der ligge et stort præstationspres. Det kan stamme fra perfektionisme, præstationsangst eller en grundlæggende angst for ikke at slå til, ikke at gøre det godt nok eller blive dømt negativt for det man præsterer.

 

Du vil egentlig gerne se dine venner eller din familie mere, men den ene dag efter den anden går med overspringshandlinger. I stedet for at sende den sms eller ringe, ender du med at scrolle på telefonen.

Det kan bunde i mange ting, og din hjerne er ekspert i at digte historier: ”De vil mig sikkert ikke”, ”De synes nok, jeg er for meget” … eller for lidt, eller for kedelig. Når man ikke har hørt fra nogen længe, tager de negative tanker over: ”De har glemt mig” eller ”Jeg betyder nok ikke noget for dem”.

Man kommer til at tillægge tavsheden betydninger, som sjældent er sande. Under disse historier ligger ofte en dyb usikkerhed på eget værd og en angst for at blive afvist, forladt eller udstødt. Måske bærer du på en grundlæggende mistillid til andre eller en følelse af, at dine behov ikke kommer i betragtning. Her kan overspringshandlingerne bunde i en form for social angst og en usikkerhed på, om man overhovedet har værdi for flokken.

 

Skulle du have skrevet det blogindlæg eller lavet de opslag til sociale medier, men endte med at vaske op i stedet?

Når man blokerer kreativt, kan det handle om uklare mål, men ofte er det en faglig eller personlig usikkerhed eller angsten for andres dom og meninger, der blokerer for, at du kommer i mål med dit kreative projekt.

 

Hvis du har læst hertil, er det sikkert fordi du genkender noget.

Det føles som lettelse at udskyde – men det er utroligt drænende at leve med ting, der ikke bliver gjort. Det koster på alle fronter.

Mentalt ender du i en konstant indre krig. Du bliver en “burdist” – en person hvis indre dialog altid starter med burde. Den evige dårlige samvittighed tærer på selvrespekten og skaber en underliggende stress, der aldrig giver ægte ro.

Det kan også koste karrieremæssigt: jobansøgningen der aldrig blev sendt, projekterne der aldrig kom ud over rampen, fordi de ikke var helt perfekte endnu.

Men den største pris er menneskelig. Relationer ebber måske ud, fordi du ikke rækker ud i tide. Og derhjemme kan din partner eller dine børn efterlyse mere handling fra dig – det er svært at være til stede, når tankerne altid er et andet sted.

 
 
 
 

Hypnoseterapi Hammel

Klar til at sende "burdisten" på pension?

Lad ikke endnu en dag gå med dårlig samvittighed. Kontakt mig i dag til en uforpligtende snak om, hvordan vi sammen kan bryde dine mønstre og give dig handlekraften og det mentale overskud tilbage.

 
 
 
 
 

Måske har du prøvet skemaer, selvkritik og nye notesbøger – uden at det rigtigt flytter noget? Det er der en god grund til. Viljestyrke alene er sjældent nok, fordi modstanden sidder i underbevidstheden. Det er her dine falske historier, skræmmescenarier og din indre bremse lever.

I klinikken arbejder vi ikke med pisk eller flere gode råd til to-do-listen. I stedet går vi bag om overspringshandlingerne og finder frem til, hvad dit sind prøver at beskytte dig imod.

Gennem hypnoterapi tager vi brodden af frygten for fejl og dom. Vi flytter fokus fra det uoverskuelige bjerg til det næste lille skridt – så du kan mærke glæden ved at handle frem for angsten for resultatet.

Når vi løsner de mentale blokeringer, kommer din handlekraft naturligt tilbage.

Slip dine overspringshandlinger – start i dag.

 
 
 
 
 

Hvis du har brug for et kærligt skub her og nu for at komme i gang, har jeg udviklet lydfilen “Væk Virkelysten”.

Lydfilen er skabt til at stimulere din naturlige motivation og hjælpe dit sind med at finde lysten til at handle, uden at det skal føles som en kamp. Det er ikke en erstatning for et individuelt forløb, hvor vi går i dybden med dine specifikke årsager, men det er et effektivt værktøj til at få vendt den tunge energi til handlekraft med det samme.

Booker du efterfølgende en session, vil jeg give dig prisen for lydfilen i rabat. Du får den nemlig også med, som en del af forløbet.

 
 
 
 
 
 

Man siger, at vi som moderne mennesker altid har omkring 200 uafsluttede opgaver svævende i vores bevidsthed. Hvis vi bilder os selv ind, at vi først må finde ro, når alt er klaret, finder vi aldrig ro. Livet er i sin natur en proces, der aldrig bliver helt færdig.

Terapi hos mig handler om at finde den rette balance. Det handler om at dæmpe den indre perfektionist, der kræver alt færdiggjort her og nu, og samtidig hjælpe din handlekraft, så du kan tage fat på det vigtigste uden at lammes.

Målet er ikke at gøre dig til en effektiv maskine, der når alt. Målet er at give dig friheden til at slappe af og nyde din kaffe og være nærværende med dine kære med god samvittighed – også selvom der stadig er rod i skuret og ubesvarede mails i indbakken.

Når vi accepterer, at vi ikke skal nå det hele for at være gode nok, får vi paradoksalt nok overskuddet til at gøre det, der betyder mest.

 
 
 
 
 
 
 

Hypnoseterapi Hammel

Klar til at få bugt med dine overspringshandlinger?

Lad ikke endnu en dag gå med dårlig samvittighed. Kontakt mig i dag til en uforpligtende snak om, hvordan vi sammen kan bryde dårlige vaner og give dig handlekraften tilbage.

(Psst… hvis du læser dette i stedet for at gå i gang med dit projekt, så se det som et tegn på, at det er nu, vi skal i gang!)

 
 
 
 
 
 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om overspringshandlinger

Ja, absolut. Det er aldrig for sent at ændre dine mønstre. Gennem hypnoterapi finder vi ind til årsagen bag din modstand, så vi kan skabe de nødvendige forandringer i dit sind.

 
 

I hypnose arbejder vi med at forbinde din underbevidsthed med den gode følelse af at være i mål. Det fjerner fokus fra den tunge proces og gør det lettere at tage det første skridt.

 
 

Ja. Når vi fjerner den bagvedliggende stress og frygt for at fejle, får dit sind ro til at fokusere på én ting ad gangen. Det giver et naturligt mentalt overskud i hverdagen.

 
 

Det er din hjernes måde at "lukke ned" på for at undgå det ubehag, opgaven vækker. Det er en klassisk undvigemanøvre ved prokrastination. Hypnose kan hjælpe med at ændre den reaktion, så du i stedet føler energi, når du tager fat.

 

Fordi din logiske hjerne vil én ting, mens din underbevidsthed (følelserne) vil noget andet. Underbevidstheden vinder næsten altid. I hypnose får vi de to dele af sindet til at samarbejde, så du ikke længere skal kæmpe mod dig selv.

 

Ja, absolut. Om det er at få ryddet op, svare på mails eller tage hul på et nyt kapitel i livet, så er mekanismen bag overspringshandlinger den samme. Når vi løsner blokeringen, flyder energien igen.

 

Nej. En doven person har det fint med ikke at lave noget. En person, der laver overspringshandlinger, lider under det og har ofte dårlig samvittighed. Det er en følelsesmæssig blokering, ikke mangel på moral.

 

Ja, fordi vi fjerner de mentale stopklodser. Når du ikke længere skal bruge energi på at bekæmpe din egen modstand, frigiver du enorme mængder energi til rent faktisk at få tingene gjort.

 

Få lydfilen "Din Mentale Pause"

Giv slip på dagens spændinger med min guidede lydfil og find din indre ro.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få lydfilen sendt direkte til din indbakke.