Vi har alle evnen til at påvirke vores egen tilstand – til at finde ro, skabe balance og forandre noget indefra.
>Ofte handler det ikke om at presse sig selv til at tænke positivt og ændre sine overbevisninger, men om at finde en mere naturlig kontakt til kroppen og det indre liv.

Selvhypnose, mindfulness og beslægtede metoder bygger på denne evne. De hjælper os med at stille sindet, åbne sanserne og bruge vores intention og forestillingsevne bevidst. Når vi vender opmærksomheden indad, kan vi både finde ro, lande i accept og skabe forandring.

Det handler ikke om kontrol, men om samarbejde – mellem krop, sind og bevidsthed.

Selvhypnose, meditation og mindfulness

Selvhypnose minder på mange måder om meditation og mindfulness. Formålet og metoden kan variere, men fælles for dem alle tre er, at man forsøger at opnå en afslappet og samtidig vågen og fokuseret tilstand i krop og sind – en såkaldt trance.
I trancetilstanden svinger hjernebølgerne i en lavere frekvens, end under almindelig aktivitet. Selve denne tilstand kan i sig selv være med til, at reducerer stress og skabe mere ro, indre balance og harmoni imellem krop og sind. En positiv sidegevinst kan desuden være, at humøret løftes og man oplever en generel følelse af velvære.

Hvordan man opnår trancetilstanden

Trancen kan opnås med lidt øvelse. Man kan placere kroppen på en balanceret måde, hvor man samtidig kan slappe af uden at hænge.
Dernæst kan man sætte intentionen og vælge et fokus for sin opmærksomhed. Det kan være åndedrættet, opmærksomhed på kroppen eller en beroligende tanke eller billede.

Mindfulness

I en meditationsform som mindfulness, forsøger man at være med den tilstand, følelse eller kropslige fornemmelse, der er, og acceptere tingene som de er uden at dømme eller prøve at ændre noget. Man vælger oftest et bestemt fokus for sin opmærksomhed, f.eks. åndedrættet.
Formålet er at skabe mere ro og klarhed i sindet og samtidig give plads til heling igennem accept. Når man tillader sig at være tilstede med det der er, opstår et rum hvor nye indsigter og erkendelser kan vokse frem.

Det kan dog være en udfordrende praksis – især i begyndelsen. Mange oplever, at tanker, følelser og uro bliver tydeligere, når de sætter sig for at finde ro. Kedsomhed, rastløshed eller modstand kan hurtigt melde sig, og her giver mange op, før de når at opleve de dybere virkninger af praksissen: en stigende bevidsthed, større frihed og indre balance.

For det er naturligt at ønske at ændre eller undgå ubehag, det der gør ondt, eller som hindrer os i at være lykkelige. Men paradokset i mindfulness er, at vejen til forandring ofte begynder med accept – at anerkende det, som er, før det kan ændre sig.

Noget af det mest virkningsfulde ved mindfulness er netop den øgede opmærksomhed på det, der er. Det er det første skridt mod forandring.

Forskellen mellem meditation, mindfulness og selvhypnose i praksis

Når man laver selvhypnose, er målet at opnå den samme meditative bevidsthedstilstand som i meditation eller mindfulness – men derudover tilføjer man hypnotiske suggestioner (forslag) og engagerer sin forestillingsevne for aktivt at ændre den oplevelse, man har, og bryde nogle mentale vaner. Man skal naturligvis være realistisk: man kan ikke ændre andre mennesker gennem hverken selvhypnose eller mindfulness – men man kan ændre sin egen måde at forholde sig til dem på.

Til forskel fra affirmationer – altså bekræftende og positive sætninger – er den meditative tilstand en central del af selvhypnosen. Her virker sproget og de indre billeder dybere, fordi sindet er roligt, fokuseret og åbent. Sprogbruget er rettet mod positiv, personlig forandring og er tilpasset det, man reelt kan tro på og føle.

Fælden ved affirmationer

Hvis de positive affirmationer ligger for langt fra det, der lige nu opleves som ens sandhed, opstår der hurtigt indre konflikter. Sindet vil med stor sandsynlighed afvise dem.
>Hvis du for eksempel føler dig grim og siger til dig selv: “Jeg er smuk”, vil du sandsynligvis ikke tro på det – og du mister hurtigt motivationen til at fortsætte.

Tricket er at gøre forandringen mere tilgængelig og troværdig. Det kan man gøre ved at formulere sig progressivt, f.eks.: “For hver dag, der går, bringer jeg mere skønhed ind i mit liv.”
>Den sætning er sværere for sindet at afvise, fordi den åbner for mulighed og bevægelse i stedet for at postulere en færdig sandhed.

Du skal bruge din forestillingsevne

I selvhypnose engagerer man aktivt sin forestillingsevne. Man kan forestille sig, hvordan man bevæger sig mod sit mål – og især, hvordan det føles, når forandringen allerede er sket.

Indlevelsen er afgørende. Forandringen skal tænde noget i dig. Du skal kunne mærke, at den er mulig og indsatsen værd. For at undgå, at det bliver ren dagdrøm eller ønsketænkning, kan man med fordel knytte indre forestillinger til konkrete handlinger, der bringer én nærmere målet.

Hvis du f.eks. ønsker at føle dig smukkere og mere selvsikker, kan du forestille dig at bestille en tid hos frisøren og mærke glæden, når du ser dit nye hår i spejlet. Lade følelsen af selvsikker og skønhed vokse indefra. Det kan være, at du kan se dig selv lave Pilates på stuegulvet hver anden eftermiddag – mærke kroppen blive stærkere, holdningen mere rank, og følelsen af balance fra din styrkede krop.

På den måde bliver selvhypnosen et redskab til at motivere og støtte dig i den retning, du ønsker.

Heling gennem indre scenarier

Selvhypnose kan også bruges til at hele følelsesmæssige sår. Bag smertefulde oplevelser gemmer der sig ofte umødte behov – for at blive set, hørt, holdt eller forstået. I trancen kan man skabe indre scenarier, hvor disse behov bliver mødt.

Man kan f.eks. se sig selv som barn og forestille sig at være den voksne, der ser barnet, lytter, anerkender og giver tryghed. Sådanne indre møder kan være dybt helende, fordi de giver sindet en ny oplevelse af tryghed og forståelse.

Det betyder ikke, at man skal kunne give alting til sig selv. Nogle oplevelser skal deles og heles i relationer – med et andet menneske, der kan være vidne, spejl og støtte. Men selvhypnose kan styrke modet til at åbne sig, række ud og søge den kontakt, man har brug for.
>Det handler ikke om at klare alt alene, men om at samarbejde med sig selv – og derigennem skabe grundlaget for sundere, mere nærende relationer til andre.

At forene mindfulness og selvhypnose

Mindfulness og selvhypnose kan fint supplere hinanden.
>Mindfulness hjælper dig med at opdage og acceptere det, der er, mens selvhypnose giver dig mulighed for at påvirke det og skabe forandring.

Når du først har opnået ro og nærvær gennem mindfulness, bliver sindet mere åbent for de positive forslag og indre billeder, du arbejder med i selvhypnose.
>På den måde bliver mindfulness grundlaget for forståelse og indsigt, og selvhypnose redskabet til forandring – to sider af samme proces, hvor du lærer både at være og at bevæge dig.

Af Hypnoterapeut Thara Chalotte Fogh