I denne artikel vil jeg forsøge at besvare nogle af de oftest stillede spørgsmål om hypnose og hypnoterapi. Lad mig starte med at definere begreberne.
Hvad er forskellen på hypnose og hypnoterapi?
Hypnose kommer af det græske ord hypnos, som betyder søvn. Det har dog ikke noget med søvn at gøre. Det er en tilstand, hvor man er vågen og fokuseret – ofte på en enkelt idé. Hypnose er ikke noget man har opfundet – snarere opdaget. Det sker f.eks. når man dagdrømmer og fantaserer, er opslugt af en god bog, fordybet i noget el.lign.
Ordet trance betegner tilstanden. Den opstår i denne sammenhæng ved at hypnotisøren giver nogle instruktioner som modtageren følger og engagerer sig i.
Hvis hypnotisøren foreslår at det føles afslappende, og modtageren følger instruktionen om at slappe af, så vil hypnose opleves afslappende. Det kan også opleves helt anderledes, som man f.eks. ser i showhypnose, hvor man leger med den hypnotiseredes evne til at forestille sig ting og kunne leve sig dybt ind i dem, så kan det f.eks. opleves hylemorsomt, hvis hypnotisøren beder en om at leve sig ind i, hvordan det er, at se en rigtig sjov film.
I hypnoterapi eller hypnoseterapi, som er to ord for det samme, bruger man hypnosen terapeutisk til at skabe de ønskede forandringer med. Det kan gøres på mange måder og der findes mange forskellige tilgange, men fælles er, at hypnoterapeuten har en mere guidende og instruerende rolle, end hvis man f.eks. talte med en ven om sine problemer.
Hvad med terapien?
Terapien er naturligvis det, der laver forandringen. Ikke hypnosen i sig selv.
Der findes forskellige niveauer man kan arbejde på med hypnoseterapi og terapi generelt.
• Direkte på adfærden, som f.eks. ved eksponering, hvor man skal øve sig i at gøre det man er bange for.
• På ens historie og på bearbejdning af den.
• På strukturerne – altså hvordan man behandler, filtrerer og bearbejder oplevelser i sit nervesystem, og hvordan man kan bryde den struktur og gøre det på en anden måde.
• Erkendelse og indsigt. Måske på et meta niveau.
Personligt arbejder jeg og har uddannet mig på alle niveauerne, men selvfølgelig er ikke alt relevant for alle problematikker. Omkring adfærd, så kan man øve mange ting igennem hypnose inden man går ud og gør det i det virkelige liv, og træne sig selv i at være i ro omkring det. Metodevalget og tilgangen er noget jeg tager stilling til, efter en indledende samtale og karakteren af problemet.
Kan alle hypnotiseres?
Man er i hypnose hver dag. Hypnose består nemlig af helt normale mentale processer.
Når man dagdrømmer, bliver berørt af en film, selv om man godt ved der er film, eller når man reagerer på og lever sig ind i noget én fortæller.
Helt banalt, så er det også en form for hypnose at stoppe for rødt lys. Man følger jo et forslag og opmærksomheden skærpes på det ene forslag, og det behøver ikke føles meget anderledes end det.
Hos en hypnotisør er situationen dog mere kunstig på en måde, så ikke alle har lige let ved det. Men man kan lære det.
Der er 3 ting man skal kunne:
• Følge en instruktion
• Bruge sin opmærksomhed og sin forestillingsevne
• Kunne leve sig ind i en forestilling.
Langt hen ad vejen handler det om tillid og tryghed.
Nogle siger med det samme, at de ikke er gode til at forestille sig ting.
Faktisk kunne vi slet ikke kommunikere uden den evne. Så det kan stort set alle.
Hvis jeg nu bad dig om at købe en liter mælk i Brugsen, så har du sikkert allerede et hav af forestillinger:
Hvordan du kommer derhen. Måske ser du dele af butikken for dit indre blik og har en idé om ruten ned til køledisken. Måske kan du fornemme den kølige og lidt fugtige karton i din hånd… Du forestiller dig også, at du betaler ved kassen, så du lige husker at tage tasken med inden du går….
Før vi gør noget som helst, har vi som regel forestillet os det. Mere eller mindre bevidst.
Er man væk under hypnose?
Nej. Selv om hypnose betyder søvn, så er man ved bevidsthed. Man skruer bare lidt ned for tempoet i den del af sindet som analyserer og kommer med forklaringer.
På den måde kan man få adgang til underbevidstheden. Underbevidstheden arbejder ikke så meget i ord og rationaler, men mere i forestillinger, sansninger og fortolkninger af disse.
Nogle gange så laver vores forestillinger problemer for os, som ved angst. Derfor giver det også mening at løse problemerne i de dele af sindet, hvor de er. Enten ved at blive bevidst om, at det er forestillinger eller ved at bruge forestillingsevnen mere kontrolleret til at hele os selv med, ændre perspektiv eller til at nå de mål, vi ønsker.
Kan man få adgang til glemte minder med hypnose?
Der ligger mange ting lagret i vores hukommelse, så til en vis grænse kan man godt.
Man kan desværre bare ikke altid stole helt på det, man oplever, selv om man kan være ret overbevist om, at man har ret! Det er ikke sådan at man lige kan gå ned i langtidshukommelsens arkiv og hente minder frem, for at finde ud af, hvad der skete.
Det er langt fra noget sandhedsserum. Minder bliver nemlig hele tiden rekonstrueret. Ofte bliver de farvet at den stemning vi er i, og ofte blander vi flere indtryk fra forskellige begivenheder sammen. De indtryk, der har berørt følelserne mest, er dem vi husker.
Når man alligevel arbejder med minder i hypnoterapien, gør man det mest for at få et nyt og mindre smertefuldt eller mere modent perspektiv på tingene, og herved øge den følelsesmæssige og mentale modstandskraft.
Kommer man til at gøre eller sige noget, man ikke selv har kontrol over, når man er i hypnose?
Bare rolig. Man kommer ikke til at afsløre alle sine hemmeligheder eller sige som en høne.
Når man kommer til mig, er det ofte fordi man oplever, at der er noget i ens liv, man ikke er i kontrol med.
En adfærd eller noget mentalt eller følelsesmæssigt, der står i vejen for det man vil.
Men indrømmet…. man er ikke helt i kontrol med, hvad der sker i hypnose, men hvornår er man i virkeligheden det?
Der er dog stor forskel på at give sig hen til en afslappende, indsigtsgivende og healende oplevelse, og så det kontroltab man oplever ved f.eks. overgreb, ulykker og følelser af afmagt.
Langt de fleste har en rar oplevelse. Underbevidstheden kan f.eks. lave sine egne billeder. Lidt som når man drømmer.
Forskellige sansninger og stemninger kan opstå i krop og sind. Det er ikke noget man styrer med sin vilje. Det er heller ikke altid noget jeg styrer. Jeg leder processen og holder hånden under mine klienter hele vejen, så det er trygt, og så sørger for, at man bliver løftet ud af negative stemninger og får hjælp til at slippe dem, så de ikke skal kontrollere længere.
Kan man huske noget af det bagefter, når man har været hypnotiseret?
Ja det kan man sagtens. Måske ikke alt, hvis man har været lidt døsig, men for mange er det en meget stærk og bevægende oplevelse, som de husker i mange år.
Nogle gange når man ser hypnose på Tv og personerne ikke aner hvad de har lavet, er det fordi de reagerer på et hypnotisk forslag om at glemme.
Er det at kunne hypnotisere er en særlig evne man har?
Det er det ikke. Det har heller ikke noget med spiritualitet at gøre som nogle tror. Det er en uddannelse man tager, hvor man lærer de særlige metoder.
Nogle bliver bange for at kigge mig i øjnene, fordi de tror man så bliver hypnotiseret.
De skulle hellere holde sig for ørene, for hypnose er nemlig mere nogle sproglige teknikker.
Er hypnose hokus pokus eller videnskab?
Der er forsket meget i hypnose. Der findes over 12.000 studier af høj kvalitet, som bakker brugen af terapeutisk hypnose op, og som kan påvise hypnotiske fænomener.
Hypnotiske fænomener kan være sanseindtryk eller fænomener alene fremkaldt mentalt og uden for bevidsthedens kontrol. Måske kender du øvelsen med at forestille sig, at man bider i en citron, og så kommer der mere mundvand?
Et andet fænomen er levende forestillinger. Man ser noget der ikke er der, eller kan ikke se noget, som faktisk er der. Har du ikke prøvet at åbne køleskabet for at finde ketchuppen overbevist om, at den ikke er der, og så kigger en anden efter den og den står helt synligt derinde?
Her reagerer du på din egen forventning om, at der ikke er mere ketchup, eller at den stod på en anden plads end den gjorde, så overbevisende at den synes umulig at få øje på.
Et tredje fænomen er følelsen af, at en del af kroppen ikke hører til en selv, eller at man er uden for sig selv. Folk der har oplevet noget traumatisk, kender måske den tilstand. Man kan også opleve det kortvarigt om morgenen lige når man vågner.
Nogle oplever at smerter de plejer at have, midlertidigt forsvinder eller reduceres under hypnosen, og mange mister fornemmelsen af tid.
Underbevidstheden, hvor sidder den?
Man har aldrig fundet et sted i hjernen eller kroppen hvor underbevidstheden er.
Det er faktisk mere korrekt at sige, at der findes underbevidste og ubevidste processer – dem kan der til gengæld være rigtig mange af – langt, langt flere end de få der når vores bevidsthed.
Du hypnotiserer måske dagligt dig selv ind i dagdrømme, sexuelle fantasier, angst, afhængighed, tristhed eller selvretfærdighed….
Hypnoseterapi handler nok i virkelighed mere om at hjælpe klienterne ud af en ubehagelig hypnose de allerede befinder sig i.
Man kan også, som med anden terapi, arbejde på nye perspektiver på tingene, eller på at give klienten modstandskraft, mod og selvværd, som kan være det der skal til, for at man kan lave nødvendige forandringer i ens liv.
